AARHUS: Det kan være uklart, hvem der i virkeligheden tjener på brugt tøj, der afleveres på kommunale genbrugspladser. Sådan lyder kritikken af UFF Humanas tøjcontainere, der i øjeblikket står på fem kommunale genbrugspladser i Aarhus og atten andre steder i kommunen, oplyser TV2 Østjyland.

I UFF Humanas regnskab for 2016 står der, at der blev doneret 902.501 kr. til ulandsprojekter, svarende til godt 10 pct. af den samlede omsætning for salg af genbrugstøj, mens otte pct, går til andre formålsaktiviteter.

Det vækker bekymring hos Anders Maegaard. Han har de seneste to år arbejdet som virksomhedskonsulent for Frelsens Hær og sidder i et udvalg, der netop beskæftiger sig med indsamling af genbrugstøj under Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO.

- Jeg hæfter mig især ved, at UFF Humana kun videresælger tøj til virksomheder, der er styret af andre lærergruppe-medlemmer, og at de kun støtter projekter i Afrika, som er kendt som værende en del af Tvind, siger Anders Maegaard.

Meget af UFF Danmarks eksport går til et sorteringscenter i Litauen. Det sorteringscenter er ifølge Anders Maegaard også ejet af folk, der er en del af lærergruppen.

- Det vil sige, at man sidder på hele fødekæden fra indsamling til transport til sortering til re-eksport ud til Humana-forretninger, der ender med at give et overskud, siger Anders Maegaard og konkluderer:

- Der er ikke nogen som helst mulighed for, at det kan kontrolleres, hvor mange værdier der går igennem systemet.

UFF er en forening, hvis øverste website-slogan er: 'Tøj der skaber udvikling.'

Men spørger man en tidligere ansat, så blev pengene fra ulandsarbejdet i hendes tid også indirekte brugt til at understøtte Tvind.

- Når UFF sætter containere op på Aarhus’ genbrugspladser, så er de med til at støtte Tvinds lærergruppe, mener Britta Junge, der selv forlod lærergruppen i midten af 1990’erne.

'Noget sludder'
Den sammenkædning vil UFF Humanas daglige leder Else Hanne Hansen overhovedet ikke kendes ved.

- Det er noget sludder, at UFF Humana er en del af Tvinds Lærergruppe, står der i et skriftligt svar til TV2 Østjylland:

- UFF Humanas liste over ansatte nævner ikke Britta Junge, så hun har ikke været ansat i UFF i Danmark inden for de seneste 20 år. På den baggrund kan hun dårligt udtale sig om vores organisation.

UFF Humana blev i 1977 skabt af folk fra Den Rejsende Højskole i Tvind, og flere medlemmer af foreningens bestyrelse er kendte medlemmer af den såkaldte lærergruppe.

Britta Junge var selv medlem af lærergruppen, og da hun som ansat på et Tvind-projekt i Angola i begyndelsen af 1990'erne tjente 60.000 kr. om året, tog hun lønnen med hjem i et mavebælte og gav pengene videre til lærergruppen. Hun underskrev sågar en fuldmagt, hvor hun videregav sin fuldmagt til at kontrollere hendes økonomi.

Britta Junge stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvor mange af pengene til ulandsprojekter, der reelt går videre til lønninger af folk, som også er en del af Lærergruppen.

Det kan UFF ikke svare direkte på.

'Ofte modtager et udviklingsprojekt støtte fra mere end én donor. Det er derfor kompliceret at fastslå præcist, hvor mange kroner der er brugt netop til at lønne projektmedarbejdere', står der i et skriftlig svar.

Lavt og utilfredsstillende
Britta Junge kan genkende flere af navnene i UFF Humanas bestyrelse fra sin tid i lærergruppen.

- Jeg håber, Aarhus Kommune ved, at det er UFF og Lærergruppen, de lader bruge deres system, og hvis ikke de gør, så synes jeg, at de skal til at vågne op, siger hun.

At 10 pct. af Humanas omsætning i 2016 gik videre til ulandsprojekter, og 8 pct. til andre formålsaktiviteter lyder ikke af meget for den ansvarlige rådmand for miljø og teknik i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S).

- Det, synes jeg, lyder meget lavt og utilfredsstillende lavt, når vi ved, at der er andre af aktørerne på området, der er langt, langt bedre. Derfor skal vi sørge for, at hvis man skal samle tøj ind i Aarhus fra de kommunale pladser, så er det de seriøse spillere, der kan få plads, siger han.

Rådmanden vil ikke fjerne UFFs containere nu, hvilket Odsherred Kommune på Sjælland har valgt at gøre. I stedet laver Aarhus Kommune nogle strengere krav, når de laver en ny udbudsrunde for tøjcontainere.

- Det skal være sådan, at vi alle sammen kan have tillid til og have en forventning om, at det går til et humanitært formål.

Har du den tillid i dag?

- Nej. Jeg er bekymret, og derfor er det et krav, som vi skal sætte højt i det udbudsmateriale, som vi er i gang med at forberede, siger Kristian Würtz.

Aarhus strammer krav i nyt udbud om tøjindsamling