I tirsdags kom der en lille dansk verdenspremiere. Ikke mindre.

Den dag offentliggjorde Danmarks Statistik en test-beregning af en ny indikator for væksten i bruttonationalproduktet (BNP). Den giver et estimat på den kvartalsvise vækst allerede 45 dage efter et kvartals udløb mod tidligere 60 dage.

Nu kommer der superhurtige tal, men det koster på usikkerheden.

Den nye indikator peger på en svag vækst på 0,2 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Der udvikles stadig på den nye indikator, som er behæftet med mere usikkerhed end den hidtidige første offentliggørelse af nationalregnskabet. Usikkerheden ved den hidtidige første offentliggørelse vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint.

Væksten i den nye BNP-indikator drives især af fremgang inden for industri samt finansiering og forsikring. I modsat retning trækker fald inden for handel og transport.

Desværre peger indikatoren også på, at den danske BNP-vækst i 3. kvartal 2016 lå i den lave ende, når der sammenlignes med EU og USA. Væksten var på 0,4 pct. i EU og 0,7 pct. i USA.

Prisstigning efter -fald
Efter længere tids fald i forbrugerpriserne kunne der i oktober konstateres en mindre stigning.

Det samlede forbrugerprisindeks steg 0,3 pct. i oktober i forhold til samme måned sidste år. I september var den årlige stigning i forbrugerprisindekset 0,0 pct. I forhold til sidste måned har højere årlige prisændringer på bl.a. fjernvarme, benzin samt møbler og boligudstyr trukket årsstigningen op. I oktober steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer og bankgebyrer, med 1,4 pct. i forhold til samme måned sidste år. I samme periode faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 0,9 pct.

Set over det seneste år, er prisstigningerne yderst beskedne – med et par enkelte undtagelser. Det seneste år har uddannelse haft den største prisstigning. Stigningen på 3,1 pct. skyldes hovedsageligt højere priser for at gå på privatskole. Restauranter og hoteller steg 2,2 pct. det seneste år. Til gengæld havde kommunikation det største prisfald på 10,6 pct., hvilket overvejende skyldes lavere priser på mobiltjenester. De lavere priser på mobiltjenester skyldes i helt overvejende grad nedsættelsen af prisen på den såkaldte roaming.

De tidligere meget små prisstigninger der er set i forretningerne i den senere tid kan nok ikke fortsætte uændret i fremtiden, efter at der er kommet nye tal for producent- og importpriserne der dækker oktober måned.

Det samlede producentprisindeks for varer steg med 0,2 pct. i tre-måneders perioden august-oktober 2016 i forhold til de foregående tre måneder maj-juli 2016. I samme periode var importprisindeks for varer uændret. Siden oktober 2015 er producentprisindeks for varer faldet med 0,8 pct., mens importprisindekset er faldet med 1,8 pct.

Importprisindekset er i oktober steget i forhold til september med 0,3 pct., hvilket især skyldes en stigning i energiforsyning på 34,4 pct., men også en stigning i råstofindvinding på 6,1 pct.

Mindre gadeorienteret
Det er en kendt sag, at man ikke er lige kriminel hele livet igennem, og at der er stor forskel i kriminaliteten om mand eller kvinde.

Blandt mænd, der blev født i 1988, havde 9 pct. fået en eller flere domme for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 18 år. Det er den højeste andel blandt alle fødselsårgange siden 1965. For alle de efterfølgende årgange har der været en faldende andel, der er dømt. Blandt mænd, som er født i 1997, er der kun halvt så mange, der er dømt efter straffeloven ved alderen 17 år. For kvinderne har der været tale om den samme udvikling som for mændene, selv om den ikke er lige så markant.

Forskere peger på, at ændret adfærd i form af mindre gadeorienteret livsstil og mindre forbrug af alkohol og stoffer kan være medvirkende årsager til faldet i unge, der begår kriminalitet. En tilsvarende udvikling ses i øvrigt også i andre lande som fx Sverige, Norge, Holland og England.

Gang i rotationen
Danmarks Statistiks Analyse har netop udsendt en undersøgelse af lærernes jobadfærd efter implementeringen af deres arbejdstidsregler og den såkaldte Skolereform.

DST-Analyse når frem til, at knap 11 pct. af de folkeskolelærere, der var i job i august 2014 ikke længere arbejder i folkeskolen.

Derudover har der også været godt gang i jobrotationen. Lidt mere end 3½ pct. af folkeskolelærerne i august 2014 var året efter skiftet til en folkeskole i en anden kommune, hvilket er en markant større andel sammenlignet med før reformen. Især i kommuner uden lokale aftaler om lærernes arbejdstid har flere lærere skiftet til en folkeskole i en anden kommune – dog ikke nødvendigvis til en kommune med en lokal aftale.

Folkeskolelærernes sygefravær er derudover steget efter reformen.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'

Danmark i slæbesporet?