Borgere, som har brug for at få betalt for hjælpemidler eller forbrugsgoder, som er omfattet af serviceloven, skal først søge kommunen om betalingen. Og først, når sagen er godkendt, kan de anskaffe sig det gode, det drejer sig om.

Sådan har reglerne altid været. Men situationen ændrer sig, hvis borgeren derimod får afslag fra kommunen, indkøber godet og derefter klager til Ankestyrelsen.

Det har en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen slået fast, efter det er kommet styrelsen for øre, at kommunerne ikke er opmærksomme på, at den situation kan opstå. Ankestyrelsen har derfor taget sagen op af egen drift og kalder den selv ‘Den glemte principafgørelse’.

Dermed er det nu slået fast med syvtommersøm, at kommunerne ikke skal give støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, som ansøgeren selv har anskaffet inden bevillingen.

Til gengæld kan kommunerne komme til at kunne betale, hvis borgeren har anskaffet sig hjælpemidlet eller forbrugsgodet efter kommunens afslag, men inden Ankestyrelsen har afgjort klagesagen.

For hvis Ankestyrelsen ændrer kommunens afgørelse og pålægger kommunen at bevilge et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, så er kommunen forpligtet til at give ansøgeren hjælpemidlet eller forbrugsgodet, selv om det er anskaffet i ventetiden mellem kommunens afgørelse og Ankestyrelsens afgørelse.

Borgeren kan dog stadig godt ende med selv at skulle betale. Det sker for eksempel, hvis Ankestyrelsen stadfæster kommunens afgørelse. Men det sker også, hvis kommunen har leverandøraftaler, eller hvis det indkøbte hjælpemiddel ikke er det bedst egnede og billigste.

Ydermere kan kommunen komme ud af at betale, hvis forbrugsgodet ikke er et almindeligt standardprodukt, og hvis kommunen selv kan stille et identisk hjælpemiddel til rådighed.

Læs hele Ankestyrelsens afgørelse her

'Den glemte principafgørelse' ændrer situationen