Implementeringen af Grunddata-programmet Grunddata (KIG) kræver såvel en ledelsesmæssig som en tværgående kommunal indsats, idet de nye registre vil betyde ændringer i arbejdsgange, som kommunens organisation skal tilpasses til. Det er kommunernes arbejde at omlægge eksisterende fagsystemer inden 2020.

KL har udviklet en række værktøjer, der kan hjælpe kommunerne med denne opgave samt giver et overblik over hvilke gevinster, der kan hentes ved implementeringen.

Det samlede Grunddata-program (se faktaboks) har været en stor offentlig investering, som det nu er tid til at høste gevinsterne af.

En af de største ændringer er nedlæggelse af det kommunale register Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR). Det er essentielt, at kommunale fagsystemer, der kobles op på ESR, omlægges og tager højde for dette, så der ikke mistes kobling til ESDH, journal- og arkivsystemer, debitor-systemer mm.

Den første udfordring for kommunerne i forhold til Grunddata-programmet er at få skabt et overblik over, hvilke systemer, der anvender hvilke grunddata, og hvor i organisationen ansvaret for dem ligger. KL har udarbejdet en række redskaber, der kan hjælpe implementeringsarbejdet godt på vej. Materialet ligger tilgængeligt online på Implementeringsreolen.

MG

Danmarks grunddata

Danmarks Grunddata er en række grundlæggende oplysninger om Danmark og danskerne: personer og virksomheder, fast ejendom, adresser og geografi.
Disse grunddata er de offentlige data, der udgør rygraden i den offentlige forvaltning.
Det er dermed fundamentet for, at borgere og virksomheder kan blive mødt med en sammenhængende service, når de er i kontakt med det offentlige.
I oktober 2012 indgik Regeringen og KL aftale om at forbedre de offentlige registre med grunddata. Resultatet af aftalen er, at en række offentlige data nu er blevet frikøbt, så de ligger frit tilgængeligt.
Desuden er der udviklet en såkaldt Datafordeler, hvorfra data nemt og sikkert kan tilgås.

KL hjælper kommunerne med overblik over grunddata