Uden større effekt, for dyrt, for teknokratisk - og passer ikke til dansk forvaltningstradition. Det er essensen af en skarp kritik fra KL af den kommende Persondataforordning, som EU er tæt på at vedtage, skriver Version2.

Eksempelvis er en stor ændring i den nye Persondataforordning sammenlignet med den nuværende persondatalov såkaldte konsekvensanalyser. Hvis man har et it-system, hvor der er risici forbundet med behandlingen af persondata, skal kommunen beskrive databehandlingen, hvilke risici kommunen forventer, der kan være ved dette, og hvilke modtræk kommunen vil gøre for at minimere disse risici. Men det er spild af penge og batter ikke ret meget, påpeger chefkonsulent Pernille Jørgensen, KL, i en artikel i Foreningen af Kommunale It-chefers seneste blad, der udkommet i dag.

- I praksis er det en kæmpe opgave, hvor omkostningerne ved at udføre opgaven slet ikke står mål med nytteværdien. Vores vurdering er, at det ikke er pengene værd. Kommunerne har rigtigt mange systemer, der behandler persondata, og hvis vi skal gennemføre konsekvensanalyser for hvert system - også selvom der måske kun bliver tale om analyser i forhold til nye systemer - vi taler om mange, mange millioner kroner til konsekvensanalyser, siger Pernille Jørgensen, der mener, at ny lovgivning er unødvendig, da tingene allerede fungerer fint. Hun henviser til, at det typisk handler om medarbejdere, som ikke kender til eller har glemt reglerne i persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen, når noget går galt, og hun ser hellere, at man bruger kræfter på at opgradere de ansatte i kommunerne.

Læs hele historien hos Version2.

dc

KL utilfreds med nye datakrav fra EU