MARIAGERFJORD / ÆRØ: Et varmeværk skal betale vederlag for kommunal garantistillelse på markedsmæssige vilkår, i praksis i form af en garantiprovision, og det gør ingen forskel, hvis der i en kommune 'tidligere har været langvarig praksis for, at sådanne garantier blev stillet vederlagsfrit', som det hedder i en gennemgang af en sådan sag hos Ankestyrelsen.

Sagen stammer fra Mariagerfjord Kommune, hvor en advokat på vegne af en halv snes varmeselskaber har klaget over krav om garantiprovision, fremsat for lånegarantier der forlængst er ydet. Ikke fordi varmeværkerne bestrider, at de skal betale, de er bare utilfredse med beregningen af garantiprovisionen.

I en anden sag fra Ærø Kommune havde alle involverede varmeselskaber sagt nej til at betale med henvisning til, at det ville være aftalebrud, og det havde kommunet taget til efterretning for i stedet blot at opkræve garantiprovision ved fremtidig garantistillelse. Sagen opstod fordi Ærø Kommune blev opmærksom på sin ulovlige praksis som følge af en afgørelse fra den daværende Statsforvaltningen Syddanmark i en tilsvarende sag fra Langeland. Statsforvaltningerne var kommunale tilsynsmyndighed dengang, i dag ligger opgaven hos Ankestyrelsen.

Manglende opkrævning af garantiprovision indebærer en overtrædelse af EU-regler, fordi kommunen i så fald optræder konkurrenceforvridende i forhold til andre aktører, i dette tilfælde varmeudbydere (der ikke behøver være et varmeværk). Der har været flere sager, hvor en kommune først efterfølgende er blevet opmærksom på dette, og i en sag fra Sønderborg Kommune afgjorde Vestre Landsret i 2015, at kommunen skal opkræve provision også for lånegarantier, hvor det ikke er krævet fra starten. En afgørelse der er gældende retspraksis, efter at et ønske fra værkerne om at få afgørelsen prøvet for Højesteret blev afvist af Procesbevillingsnævnet.

Endnu en styrelse ind over
I den endnu ikke afgjorte sag fra Ærø henviser Ankestyrelsen til netop landretsdommen og til en yderligere en sag fra Solrød Kommune, hvor Økonomi- og Indenrigsministeriet har udtrykt samme opfattelse. Det fremgår ikke klart, om opkrævning af garantiprovision skal ske tilbagevirkende eller fra det tidspunkt, hvor kravet fremsættes, men Ankestyrelsen henviser til at 'Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales'.

Ankestyrelsen har derfor sendt Ærø-sagen videre til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen så den kan vurdere om den vil udstede sådan et påbud og hvor omfattende det i givet fald skal være. Også Mariagerfjord-sagen har Ankestyrelsen sendt videre til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men her er problemet i stedet det skøn, kommunen har gjort vedrørende garantiprovisionens størrelse, nemlig 0,75 pct. af restgælden for alle værkerne.

Om det mener værkernes advokat, at identiske provisionskrav til en række meget forskellige varmeselskaber netop ikke følger de markedsvilkår, som ellers er begrundelsen for at fremsætte det. Ankestyrelsen finder ikke desto mindre at kommunen har 'udfoldet rimelige og sædvanlige bestræbelser' for at ramme markedsniveauet, men også at emnet ikke falder inden for 'regler, som Ankestyrelsen påser overholdelsen af'. Der bliver derfor ikke nogen tilsynssag ud af Mariagerfjord-sagen, lyder Ankestyrelsens beslutning.

Se Ankestyrelsens sagsfremstillinger vedrørende sagerne fra Mariagerfjord og Ærø.

Kommunal lånegaranti uden provisionsbetaling går ikke