I 2017 har der været et lille fald i andelen af offentlige opgaver, der skabes konkurrence om, så den nu ligger på 25,3 pct. Det viser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige analyse 'Status for offentlig konkurrence'.

- Analysen viser, at de nye udbudsregler er ved at finde fodfæste. Blandt andet hæfter jeg mig ved, at ordregiverne i stigende omfang benytter sig af fleksible udbudsprocedurer, som netop var noget, som udbudsloven skabte udvidet adgang til, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.

I 2017 skabte det offentlige konkurrence om opgaver for 105 mia. kr. ud af de godt 410 mia. kr., det var muligt at skabe konkurrence om. Det betyder, at konkurrenceudsættelsesgraden er faldet marginalt til 25,3 pct. fra 25,8 pct. året før.

Der har været en begrænset stigning i konkurrenceudsættelsen i kommuner, en mindre tilbagegang hos staten og et relativt stort fald hos regionerne. Der er dog nogle særlige forhold, som gør sig gældende for regionerne i forhold til opgørelsen af konkurrenceudsatte opgaver.

Den kommune, som konkurrenceudsætter mindst, har en konkurrenceudsættelsesgrad på 17,5 pct., mens kommunen, der skaber konkurrence om den største andel opgaver, ligger på 51,1 pct. Spændet mellem kommuner er vokset fra 2016 til 2017.

Det største potentiale for konkurrenceudsættelse er inden for det sociale område i regionerne og kommunernes beskæftigelsesområde, men der er også et potentiale inden for de tekniske opgaver.

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse 'Status for offentlig konkurrence' her

ka

Lidt færre offentlige opgaver bliver konkurrenceudsat