Var det helt i orden, at Miljøstyrelsen ikke oplyste, at man allerede havde indbudt IUCN’s danske nationalkomité til at byde, da styrelsen inviterede det private konsulentfirma Orbicon til at deltage i udbudsrunden for et millionprojekt til en revideret fredningsliste?

Var det også i orden, at IUCN’s danske nationalkomité fik lov at byde, selvom komitéen selv havde skrevet store dele af udbudsmaterialet?

Det mener Miljøstyrelsens direktør Lars Hindkjær.

Konsulentfirmaet Orbicon står derimod tilbage med en følelse af at have deltaget i en skueproces.

IUCN står for International Union for Conservation of Nature. Organisationen består af repræsentanter for grønne NGO’er, der hovedsageligt arbejder ulønnet. Det er IUCN, der definerer de forskellige kategorier af fredet natur, der anvendes i officielle rapporteringer f.eks til FN’s Biodiversitetskonvention og til EU’s Miljøagentur.

Men uden at det blev oplyst til de øvrige tilbudsgivere, havde IUCN’s danske nationalkomité deltaget aktivt i at skræddersy Miljøstyrelsens projekt for en korrigeret fredningsliste, hvorefter nationalkomitéens tilbud vandt opgaven. Det afslører en aktindsigt i fire måneders mailkorrespondance mellem Miljøstyrelsen og IUCN’s nationalkomité.

Københavns ZOO fik opgaven
Ifølge udbudsloven for statslige virksomheder skulle Miljøstyrelsen indhente flere tilbud på opgaven med at kategorisere de danske fredninger. Man kunne ikke bare give den til IUCN’s danske nationalkomité. Styrelsen henvendte sig derfor til tre velrenommerede konsulentfirmaer med en opfordring til at byde på opgaven.

Hos Rambøll sagde man ja til at tænke over tilbuddet, men besvarede aldrig henvendelsen. Konsulentfirmaet Sweco fandt opgaven 'interessant' og sagde ja til at modtage udbudsmaterialet. Efter 10 dages overvejelser takkede man dog nej til at afgive tilbud. Begrundelsen lød: 'Det er vores opfattelse, at der er væsentlige risici for, at opgaven ikke vil kunne gennemføres med en tilfredsstillende kvalitet indenfor den stramme tidsplan.'

Som den eneste sagde konsulentfirmaet Orbicon klart ja og investerede 60.000 kr. i at udarbejde et tilbud. Det skete i tillid til, at Miljøstyrelsen spillede med åbne kort, da man inviterede til at byde på projektet.

Men Orbicon blev skuffet.

Miljøstyrelsen valgte den 12. juni 2018 at give millionprojektet til IUCN’s nationalkomité, angiveligt fordi komitéens tilbud var billigst. Formelt var det dog Københavns ZOO, der fik opgaven, og det var vicedirektør Bengt Holst, der underskrev kontrakten; derom senere.

Efterfølgende har Orbicon udtrykt en betydelig frustration over fremgangsmåden. I et brev dateret den 19. juni til Miljøstyrelsens direktør Lars Hindkjær og den ansvarlige kontorchef Lisbet Ølgaard skriver Orbicon bl.a.:

'Såfremt vi havde fået oplyst, at IUCN’s nationalkomité var en af de bydende, vil det have givet anledning til yderligere overvejelser om, hvorvidt vi skulle byde eller ej.'

Foran på points
Afdelingschef Anette Marqvardsen, der skriver brevet på vegne af Orbicon, gør gældende, at NGO’er er langt billigere end rådgivende ingeniørfirmaer. De har et fundamentalt anderledes organisatorisk setup end rådgivende ingeniørfirmaer og dermed et langt lavere overhead, så konkurrencen sker på ulige vilkår.

- Det ville således, selvom IUCN’s nationalkomité og vi måtte estimere opgaven til samme timeomfang, ikke være muligt for os at nå samme lave pris. Vi må endvidere undre os over, at man vælger at få en part, der allerede spiller en rolle i opgaveløsningen, som der er afsat tid til, til også at afgive tilbud på opgaven.

Afdelingschef Anette Marqvardsen sigter til, at i udbudsmaterialet var det et vilkår, at IUCN’s nationalkomité skulle stå til rådighed for vinderen af projektet med vejledning i et omfang på 20 løntimer af 850 kr. Men i stedet fik nationalkomitéen hele projektet for en pris på 1.044.000 kr. (ex. moms). Orbicon havde budt 1.498.000 (ex. moms), altså 454.000 kr. dyrere.

- Komitéen virker således til at være foran på point, selvom de tilsyneladende ikke har konkret erfaring med anvendelsen af IUCN-kategorierne, understreger afdelingschef Anette Marqvardsen i brevet.

I virkeligheden var IUCN’s nationalkomité langt mere foran end blot nogle få points.

Siden februar 2018 havde nationalkomitéens formand og et komitémedlem deltaget aktivt i Miljøstyrelsens udformning af projektet, og begge havde gentagne gange erklæret sig parate til at påtage sig arbejdet.

Orbicon derimod hørte første gang om projektet den 22. maj, hvor Miljøstyrelsen ringede til ingeniørfirmaet med en invitation til at byde på opgaven, men med en frist for aflevering af buddet allerede 8. juni.

Kritikken tages til efterretning
Orbicon sluttede sit brev med en opfordring til Miljøstyrelsen om at 'overveje disse problematikker i forhold til fremtidige udbud.'

Miljøstyrelsens direktør Lars Hindkjær besvarede aldrig selv det skarpe brev, men overlod denne opgave til den ansvarlige kontorchef Lisbet Ølgaard.

Af svaret fremgår det, at Miljøstyrelsen godt var klar over det problematiske i 'den lidt specielle situation, at IUCN's nationalkomité både kunne optræde som tilbudsgiver og som sagkyndig for andre tilbudsgivere, hvis de blev valgt til opgaven.' Som begrundelse for at hemmeligholde denne afgørende detalje for Orbicon anfører Lisbet Ølgaard 'hensyn til konkurrencen' uden at uddybe dette 'hensyn' nærmere.

Det nævnes ikke med et eneste ord, at IUCN's nationalkomité havde ydet betydelige bidrag til udformningen af tilbudsmaterialet, og at der havde været løbende kontakt med NGO’en gennem flere måneder.

Kontorchef Lisbet Ølgaard erkender videre, at der kan være markante forskelle i vilkår for tilbud fra NGO’er og kommercielle private firmaer, og at priserne kan afspejle denne forskel, men styrelsen finder alligevel, at 'det ikke vil være korrekt af denne årsag at udelukke NGO’er fra at byde på en opgave.' Kontorchefen uddyber dog heller ikke sin begrundelse for denne opfattelse.

Svarbrevet afsluttes med en forsikring til Orbicon om, at 'Miljøstyrelsen tager jeres henvendelse til efterretning og vil overveje, om en lignende situation i fremtiden vil skulle håndteres anderledes.'

Og så sættes der trumf på med den afsluttende sætning: 'Vi håber, at I også i fremtiden vil have interesse i at samarbejde med Miljøstyrelsen.'

Tavshed af økonomiske grunde
Overfor medierne har Miljøstyrelsen forsvaret sit hemmelighedskræmmeri med 'væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.' Ud fra dette 'hensyn' afviste styrelsen den 29. maj at give aktindsigt i, hvilke virksomheder, der var inviteret til at byde på opgaven.

Af svaret fremgår det også, at styrelsen var klar over risikoen for, at ingen andre ville byde på opgaven, hvis det kom frem, at IUCN’s nationalkomité var inviteret. Begrundelsen for afslaget lyder, at såfremt 'de enkelte tilbudsgivere på nuværende tidspunkt bliver bekendt med de øvrige tilbudsgiveres identitet, kan dette påvirke de afgivne tilbud.'

Uro i baglandet
IUCN’s danske komité består af repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Verdens Skove, WWF-Danmark, ICC Grønland, Miljø- og Fødevareministeriet, Nordisk Jægersamvirke og Københavns Zoologiske Have.

En rundspørge til de fem mest fremtrædende NGO’er (de fem førstnævnte) afslører skarpe interne modsætninger, hvad angår deltagelsen i projektet.

Alle understreger, at man på ingen måde deltager fagligt i projektet, og at man heller ikke står inde for resultaterne. Hvis arbejdet trækker ud, og der skal betales dagbøder, som det er betinget i kontrakten, hæfter man heller ikke økonomisk.

Nogle begrunder deres skepsis med, at beslutningen om at byde på projektet blev taget med meget kort varsel. Man føler, at det skete på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, og at det er uklart, hvordan beslutningen blev stemt igennem.

Desuden fremhæves den utraditionelle konstruktion, hvor det er Københavns ZOO og vicedirektør Bengt Holst, der har vundet millionprojektet, men at det er sket i IUCN’s nationalkomités navn. I en mail forklarer Bengt Holst denne konstruktion:

- Som det fremgår af kontrakten, er det den danske IUCN Nationalkomite med tilhørende underleverandører, der står for projektet, hvilket også tydeligt fremgår af kontrakten. Men da nationalkomiteen ikke er en juridisk enhed, er det for længe siden blevet besluttet, at ZOO stiller op som juridisk enhed for komiteen.

Københavns ZOO stiller altså sit CVR-nummer til rådighed for en NGO, hvis formand er deltidsansat i ZOO. Man påtager sig dermed også det økonomiske ansvar, herunder forpligtelsen til at betale dagbøder, hvis projektfristerne overskrides.

Er opgaven realistisk?
To af de fem ovennævnte organisationer er så skeptiske, at de ligefrem har valgt at træde ud af projektet. WWF Verdensnaturfonden har besluttet ikke at være 'organisatorisk, fagligt eller juridisk med i det projekt', meddeler presse- og souschef Cecilie Weinholt-Ludvigsen i en mail. Den samme holdning har organisationen Verdens Skove.

Sekretariatschef hos Verdens Skove, Jan Ole Haagensen, ser en politisk interessekonflikt i, at IUCN's Nationale komité byder på projektet:

- Miljøstyrelsen sidder i IUCNs nationalkomite og er udbyder på opgaven. IUCN Nationalkomité skal vurdere om Danmarks fredninger lever op til IUCN’s standarder for fredning, men hvem skal man gå til, hvis man er uenig i vurderingerne i rapporten? National-Komitéen? IUCN?

- Vi er nervøse for, at det politiske niveau ved hjælp af Miljøstyrelsen med rapporten i hånden vil kunne lukke ned for enhver fremtidig diskussion eller klage over en eventuel fejlbefængt fredning med begrundelsen, at IUCN allerede har godkendt den.

- Så er der det helt principielle. Vi vil ikke betvivle de involverede parters faglige kompetencer, men derimod om opgavens formål står mål med ressourcerne (tid/manpower) og metoden (eksempelvis alene deskstudier). Kan opgaven realistisk set udføres med de ressourcer, der er afsat? Det tvivler vi stærkt på. Og hvad sker der ved en eventuel fejlvurdering på grund af for få ressourcer til opgaven?

Ifølge den underskrevne kontrakt skal IUCN’s danske komité have afsluttet gennemgangen af de ca. 1900 fredningskendelser og anbragt dem i de korrekte kategorier inden den 27. august 2018. Det betyder, at komitéen skal løse gennemgangen på 51 arbejdsdage. Hele projektet skal være afsluttet pr. 1. november 2018. Hvis disse tidsfrister ikke overholdes, kan der blive tale om dagbøder ifølge kontrakten mellem Miljøstyrelsen og Københavns ZOO.

Kjeld Hansen er journalist og driver bloggen gylle.dk

Fredag 13. juli kan historien læses på www.gylle.dk med links til al dokumentation.

Miljøstyrelsen beskyldes for urent trav i sag om fejlbefængt naturfredningsliste