DK Indkøb

Patientjournal i feber­redning for fire mio. kr.

KORT NYT16. AUG 2016 13.59

SYDDANMARK: Region Syddanmarks elektroniske patientjournalsystem Cosmic ventes på et regionsrådsmøde mandag at få skrevet yderligere fire mio. kr. på den samlede regning. Pengene denne gang skal gå til overarbejdsbetaling for lægesekretærer, som i stort omfang blev indkaldt omkring årsskiftet for at feberredde fejl i indberetningerne til landspatientregisteret.

Netop disse indberetninger er afgørende for regionens afregninger i forhold til både kommuner og staten, deraf nødvendigheden af den dyre løsning. Fejlen er blot én i en lang række, der har plaget det fælles it-system.

Der er nedsat en task-force på Odense Universitetshospital, der administrerer systemet. Hensigten er at forebygge en gentagelse af situationen ved næste årsafslutning.

mk

 

https://www.dkindkob.dkartikel/patientjournal-i-feber-redning-for-fire-mio-kr