DK Indkøb

Tre fik betinget fængsel for at hacke NemID

KORT NYT21. APR 2016 13.42

Tre unge mænd i begyndelsen af 20'erne er blevet idømt betinget fængsel på mellem tre og fire måneder for at have lammet systemet bag NemID igennem syv timer. Dommen er afsagt af Retten i Randers.

Anklageren havde krævet mellem seks og syv måneders fængsel for angrebet mod en vital del af it-infrastrukturen, men retssagen havde været så længe undervejs siden cyberangrebet i 2013, at der var lagt op til en betinget dom. Det blev da også resultatet.

Angrebet betød, at 3,8 millioner danskere var afskåret fra at kunne tjekke saldoen på netbank eller indtaste skatteoplysninger over nettet ved hjælp af NemID. De tre angav som begrundelse et ønske om at demonstrere, hvor let det var at lamme systemet.

Ritzau

 

https://www.dkindkob.dkartikel/tre-fik-betinget-faengsel-for-at-hacke-nemid