Kodefejl på hjemmesiden Førstehjælpscentret giver fri adgang til omkring 10.000 personer. Nok engang betyder manglende it-sikkerhed, at tusindvis af danskeres cpr-numre havner frit tilgængeligt på nettet ved en fejl, skriver it-mediet Version 2.
Mediet blev gjort opmærksom på bristet af en læser, og efter kontakt til hjemmesidens ejer er hullet nu blevet lukket. Direktør og ejer af Førstehjælpscenteret Niels Sommer erkender, at der er sket en fejl. Konkret bestod sikkerhedshullet i koden til den administrationsside, hvor kursister kan ændre i deres egne oplysninger.
Sidste sommer lagde CPR-kontoret ved en fejl 900.000 danskeres cpr-numre frit frem på internettet i 50 minutter. Ligeledes sidste sommer måtte den digitale tinglysning lukke et hul i systemet, der gjorde det muligt at afsløre topministres cpr-numre. Tinglysningsretten i Hobro fik lukket hullet, der gjorde det muligt at finde cpr-numre på alle danske borgere.
ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.