Favrskov ændrer konsulentaftale efter sparefintesag

KORT NYT16. AUG 2020 11.50

FAVRSKOV: Sidste år kom det frem, at en lang række kommuner resultatlønner konsulentfirmaer i sociale sager, men det kan skabe inhabilitet, og derfor blev de bedt om at gøre rede for anvendelserne. Heriblandt Favrskov, der nu er klar med med en ny aftale, oplyser kommunen.

Det sker, efter Ankestyrelsen stillede en række yderligere spørgsmål på baggrund af kommunens første svar. I Favrskov har man nærlæst både den generelle udtalelse og de nye spørgsmål, og med styrelsens vurdering af aftalen og vilkårene for afregning kan der opstå tvivl om, om den fuldt ud kan holdes inden for rammerne.

Med den nye aftale sker betaling i stedet med udgangspunkt i den tid, konsulenten bruger på et opkvalificeringsforløb. Aftalen er ændret med tilbagevirkende kraft. Samarbejdet med konsulentfirmaet i Favrskov har indtil nu ikke betydet konkrete ændringer i hjælpen til borgerne, og derfor er der heller ikke ændringer i konkrete sager bagudrettet.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job