EU indgår forhåndsaftale om køb af vaccine

KORT NYT15. AUG 2020 10.04
TEMA: Corona

EU-Kommissionen har på vegne af EU-landene forhandlet den første forhåndsaftale om køb af vacciner mod covid-19 på plads til borgerne i EU, herunder Danmark, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.

- Det har været højt prioriteret for regeringen at få en aftale på plads sammen med de andre EU-lande, og i dag har vi taget et vigtigt skridt på vejen mod at skaffe en vaccine til Danmark, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Forhåndsaftalen betyder, at EU-Kommissionen har sikret sig ret til at indkøbe 300 millioner doser af vaccineproducenten AstraZeneca på vegne af EU-landene med en option til indkøb af yderligere 100 millioner doser. Vaccinerne, som vurderes at kunne dække ca. 40 pct. af befolkningen i EU-landene, vil blive fordelt ud fra en fordelingsnøgle, der svarer til befolkningstallene.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job