Fredericia genudbyder rammeaftale om hjemmepleje

KORT NYT20. AUG 2020 9.06

FREDERICIA: Efter gentagne klager fra Kære Pleje over tildelingen af rammeaftalen for leverancen af privat hjemmepleje har Fredericia valgt at lade udbuddet gå om. Det oplyser kommunen.

To advokatfirmaer har ellers understreget, at kommunen har handlet lovligt i udbuddet, men anbefaler alligevel et genudbud, og det retter kommunen sig efter.

Kære Pleje tabte udbuddet og har blandt andet klaget over, at der manglede en angivelse af en standardoplysning, da skemaet med bekendtgørelsen af udbuddet blev sendt digitalt til EU. Der er tale om en fodfejl uden betydning for proces eller indhold, oplyser kommunen, der har haft flere specialister inde over. Da fejlen først er påpeget flere måneder efter, aftalen er indgået, er aftalen fuldt lovligt indgået og opretholdt. Senior- og Handicapudvalget behandler sagen på et ekstraordinært møde 24. august.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job