dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Lolland kritiserer kvalitet af indkøbte værnemidler

KORT NYT18. JAN 2021 13.04

LOLLAND: Utilfredshed med kvaliteten af kommunernes fælles indkøbte værnemidler får nu Lolland Kommune til selv at tilkøbe egne værnemidler fra en privat leverandør, skriver flere medier, bl.a. TV2 Øst.

Beskidte, tynde handsker, som giver nogle medarbejdere eksem, og alt for tynde kitler er blandt kritikpunkterne ifølge kommunens ældre- og sundhedschef, Søren Wollesen. Han har tidligere kontaktet Kommunalt Værmemiddel-Indkøb (KVIk), som med Aaarhus i spidsen køber ind til samtlige kommuner, og KL, og nu vil kommunen også kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) oplyste i december i et svar i Folketinget, at tre kommuner havde kontaktet KVIk for at gøre opmærksom på et parti beskidte handsker, men at man ellers ikke var bekendt med en generel problemstilling. Både TV2 Øst og Lolland-Falsters Folketidende har forgæves forsøgt at få en kommentar fra KVIk.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.