DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Roskilde-udvikling: Tre ud af 17 arkitektteams udvalgt

Tre arkitektteams skal komme med bud på fremtidens Roskilde Sydvest.
26. MAR 2021 10.35

ROSKILDE: Roskilde Kommune har igangsat en byudvikling af bydelen Roskilde Sydvest mellem Holbækvej, Ringstedvej og Hyrdehøj, oplyser kommunen, der nu sætter gang i en arkitektkonkurrence.

Idéen er at etablere et nyt midtpunkt, nyt trafikforløb og et parkforløb gennem bydelen. Tre arkitektteams skal over de næste seks måneder konkurrere om at udarbejde det bedste forslag til en omdannelse af området.  
 
Konkurrencen udspringer af kommunens "boligpolitik i social balance" og afvikles i tæt samarbejde med Boligselskabet Sjælland og med inddragelse af bydelens beboere.

sydvest_overblik_4_b_0 (1) Senest er der blevet afholdt såkaldte borgervandringer i bydelen, hvor 39 borgere deltog i vandringer i bydelen i små coronasikre grupper. Borgerne kunne her få besvaret spørgsmål og komme med forslag og idéer, som indgår som inspiration til arkitektkonkurrencen.  

Samtidig har Roskilde Kommune inviteret interesserede teams af arkitekter, landskabsarkitekter og rådgivere til at deltage i arkitektkonkurrencen.

17 teams havde søgt om deltagelse og de tre teams Cornelius Vöge, JAJA Architects og Tredje Natur er blevet udvalgt til at deltage.

Arkitektkonkurrencen afvikles frem til september 2021, hvor vinderforslaget udpeges.  

ka