dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Steen Vindum er ny formand for Midttrafik

KORT NYT24. JAN 2022 11.20

MIDTJYLLAND: Silkeborgs netop fratrådte borgmester, Steen Vindum (V), er udpeget som ny formand for Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik i Region Midtjylland. Det skete på et konstituterende møde i repræsentantskabet, oplyser Midttrafik.

Ud over Steen Vindum blev otte andre medlemmer - alle mænd - udpeget til bestyrelsen. Det er Anders Bøge (SF) fra Skive, regionsrådsmedlem Arne Lægaard (V) fra Holstebro, Simon Vanggaard (DF) fra Ikast-Brande, Benny Hammer (K) fra Norddjurs, Christian Engelbrecht-Pedersen (S) fra Randers, Claus Leick (SF) fra Skanderborg, regionsrådsmedlem Morten Flæng (S) fra Holstebro og Hüseyin Arac (S) fra Aarhus. 

Steen Vindum afløser Claus Wistoft (V) fra Syddjurs på formandsposten. Wistoft siger til Adresseavisen Syddjurs, at han gerne havde taget fire år mere, men at der er tradition for, at posten går til en afgående borgmester. Det var han selv, da han fik posten for fire år siden.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.