dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Regeringen dropper krav om 30 procent færre affaldsovne
Den frie konkurrence mellem affaldsforbrændingsanlæg vil betyde, at nogle anlæg må dreje nøglen om, erkendes det i lovudkastet.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Regeringen dropper krav om 30 procent færre affaldsovne

Lovudkast om liberalisering af affaldsforbrænding er nu klar. KL mener, det sender en stor regning til kommunerne.

Regeringen dropper at sætte et loft over kapaciteten til at brænde affald her i landet. Et krav om en reduktion på 30 procent af kapaciteten var ellers et af de helt store klimatiltag i den politiske aftale om affald, der blev indgået i juni 2020.

Ændringen fremgår af et udkast til nyt lovforslag fra Energistyrelsen, som kan vende op og ned på den kommunale affaldssektor, skriver Ingeniøren.

Kapacitetsreduktionen er blevet degraderet fra et krav til en forventning:

"Kapacitetsbehovet forventes ifølge Klimaplanen at blive reduceret med 30 pct. i forhold til tidspunktet for Klimaplanens vedtagelse," fremgår det af udkastet til lovforslaget.

Ved indgåelse af den politiske aftale var argumentet, at der var ubalance mellem de danske mængder af forbrændingsegnet affald og kapaciteten til at brænde affald – og derfor skulle der lukkes for affaldsovne frem mod 2030 for at bringe balance i regnskabet.

Fri konkurrence

Udover at droppe kravet om færre affaldsovne vil lovforslaget gennemføre den meget omstridte liberalisering af sektoren, som blev aftalt i 2020.

Landets affaldsforbrændingsanlæg skal omdannes til selvstændige selskaber fra 2025 og derefter konkurrere frit om retten til at brænde affald.

Dermed tager regeringen et opgør med det årtier gamle princip om, at affaldsforbrændingsanlæg skal hvile i sig selv økonomisk. I stedet skal sektoren drives som kommercielle virksomheder, hvilket skal sikre, at de kan konkurrere "frit på kommercielle og lige konkurrencevilkår".

Hidtil har landets kommuner kunne henvise borgere og erhvervsdrivendes forbrændingsegnede affald til sine egne anlæg. Ifølge lovforslaget vil den frie konkurrence på området betyde, at forbrændingsegnet affald fremover vil blive behandlet der, hvor det kan gøres billigst, bedst og mest miljørigtigt.

KL: Uacceptabelt

Men samtidig vil de nye konkurrencevilkår formentlig betyde, at visse anlæg må dreje nøglen om, erkendes det i lovudkastet.

Og regningen for de lukkede forbrændingsanlæg risikerer i sidste ende at havne hos borgerne, mener KL, som kalder forslaget uacceptabelt.

- Det er staten, der har aftalt med kommunerne, at de skulle etablere anlæggene. Så når nu staten vil ændre vilkår og rammer for forbrændingssektoren, er det ikke kommuner og dermed borgere, der skal have penge op af lommen. Det er staten, der vælger musikken, og derfor er det også staten, der må betale regningen, siger KL's formand Martin Damm (V).

KL peger på, at der i lovforslaget kun er afsat en pulje på 200 mio. kr. til de strandede omkostninger ved, at forbrændingsanlæg skal lukke, men at staten samtidig forventer, at det vil koste kommunerne knap 3 mia. kr. frem mod 2030. Den afsatte pulje dækker altså under 10 pct. af kommunernes forventede tab, konstaterer KL.

- Vi vil nu gå i gang med at kigge forslaget grundigt igennem, og sikre at vi får blotlagt alle de mulige konsekvenser. For en ting er sikkert, og det er, at det med den fremlagte plan er umuligt at overholde klimaplanens løfte om, at det ikke må blive dyrere for borgere og virksomheder at reducere forbrændingskapaciteten, siger Martin Damm.

Kommunerne har hele tiden været imod liberaliseringen på afffaldsområdet. KL blev tilbudt at lave en lukkeliste over, hvilke forbrændingsanlæg det gav mest mening at lukke, men den såkaldte dødsliste blev skrottet af Forsyningstilsynet og Energistyrelsen. I stedet er der nu lagt op til fri konkurrence på området.

Se lovudkastet her

ak

 



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.