22 nye ladeparker gør det lettere at køre elbil gennem Danmark

KORT NYT
18. DEC 2025 9.54

Elbilister på de lange ture kan snart undgå omveje for at finde strøm. Når kalenderen skifter til 2026, åbner Vejdirektoratet 22 nye ladeparker med i alt 288 lynladere langs landets motorveje. Det betyder, at bilister fremover kan lade op direkte på ruten. Transportminister Thomas Danielsen fremhæver, at den nye udbygning skal gøre det lettere for elbilister at rejse gennem landet. 

- Vi har et veludbygget ladenetværk i Danmark, og med åbningen af de 22 nye ladeparker ved motorvejsrastepladser sikrer vi kapaciteten og en endnu bredere dækning for elbilisterne, siger ministeren i en meddelelse.

De nye ladeparker får lynladere med en effekt på op til 400 kW, og de bliver udstyret med lange pladser til biler med anhænger samt særligt brede pladser til kørestolsbrugere. Ladeområderne overdækkes med solcelletag, og bilister kan benytte rastepladsernes faciliteter, mens bilen lader.

Samtidig har Vejdirektoratet indgået nye kontrakter på 18 rastepladser, der træder i kraft fra januar 2026. Her er der stillet krav om et bredere sortiment af mad og drikke, gratis toiletter samt højere standarder for rengøring og service. Ladeparkerne åbner alle den 1. januar 2026 og markerer ifølge Vejdirektoratet et vigtigt skridt mod målet om, at elbilister skal kunne køre langt uden at køre en omvej – og at ingen skal vente mere end to minutter på at lade, selv på årets travleste dag.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/22-nye-ladeparker-goer-det-lettere-at-koere-elbil-gennem-danmark

GDPR
22 nye ladeparker gør det lettere at køre elbil gennem Danmark