dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Amgros igangsætter udbud til over trekvart milliard
100.000 høreapparater bliver hvert år udleveret gennem det offentlige. (Arkivfoto.)
Foto: Søren E. Alwan/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Amgros igangsætter udbud til over trekvart milliard

Regionernes indkøbsselskab er på udkig efter ny leverandør af høreapparater. For første gang vil Amgros på dette område også vægte kvalitet og miljø ud over pris.
24. APR 2024 15.17

Over halvdelen af de borgere, der i Danmark bruger høreapparater, får dem udleveret af det offentlige. Det bliver årligt til mere end 100.000 apparater, og Amgros står for indkøbet af disse. Og nu har indkøbsselskabet sat jagten ind på nye leverandører til disse apparater. Et udbud, der har en økonomisk ramme på godt 800 mio. kr., oplyser Amgros i en meddelelse.

For at sammensætte det bedst mulige udbud, har de ansatte på regionernes offentlige høreklinikker været inviteret med i brugergrupper. Her har en bred gruppe af læger, audiologer og audiologiassistenter været med til at fastsætte krav til både teknologi, kvalitet og brugervenlighed.

- Det er vigtigt, at vi på de offentlige høreklinikker altid kan tilbyde ny teknologi af høj kvalitet. Men det er også vigtigt, at borgere i alle aldre kan forstå at bruge høreapparaterne i hverdagen. Her sidder personalet på høreklinikkerne inde med en vigtig viden. Derfor inddrager vi altid dem i hele arbejdet med at udarbejde vores store udbud på høreapparater, siger Flemming Sonne, adm. direktør i Amgros I/S.

For første gang i forbindelse med et udbud af aftaler for høreapparater vil leverandørerne ikke kun blive bedømt på pris, der vil også blive stillet stillet krav til bæredygtighed. Da det er et helt nyt område, omfatter det i første omgang krav om, at leverandøren alene bringer høreapparater ud til høreklinikkerne en gang om ugen. Frem for hver dag. 
 
Derudover får leverandøren point for ikke at anvende farligt plast i emballagen. Men de får også point, hvis de bruger genanvendt plast, og hvis de slet ikke anvender plast. Årligt vil der desuden skulle holdes møder med leverandørerne for at diskutere en løbende øget indsats på bæredygtighedsområdet.

- Da det er et nyt område, vi her har bevæget os ind på, er det vigtigt for os, at markedet er klart til at kunne leve op til de krav, vi stiller. Men det er et område, som udvikler sig meget i disse år. Derfor har vi vurderet, at vi får mere ud af at udvikle vores krav og kriterier løbende - og i samarbejde med leverandørerne, siger Flemming Sonne.

De kommende aftaler med leverandørerne kommer til at løbe mindst to år og maksimum fire år - med forventet kontraktstart 1. marts 2025. Fristen for at deltage i udbuddet er den 24. juni 2024.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.