
Argo vinder kampen om brændbart restaffald fra flere kommuner
Argo har vundet udbuddene om behandling af restaffald i Greve, Køge og Solrød. Dermed har selskabet sikret sig håndteringen af restaffaldet fra alle dets ni ejerkommuner. Det sker efter en konkurrenceudsættelse, hvor prisen har været det afgørende kriterium. Det oplyser Argo i en meddelelse.
Ud over de ni ejerkommuner har Argo også vundet udbud i Slagelse, Sorø, Fredensborg og Helsingør, og selskabet skal dermed behandle restaffald fra i alt 13 kommuner fra 1. juli 2025.
Restaffaldet fra kommunerne sendes til Argos affaldsenergianlæg i Roskilde, hvor det omdannes til el og fjernvarme. Efter udbudsprocessen udvider Argo dermed sin rolle som behandlingsanlæg for restaffald i regionen.
- Vi er stolte over det samlede resultat af udbuddene. Det viser, at vi er i stand til at matche både økonomi og kvalitet, og at vores åbne og transparente tilgang til udbudsprocessen bliver værdsat. At vi både fortsætter samarbejdet med vores ejerkommuner og samtidig tiltrækker nye samarbejdspartnere, er det bedst tænkelige resultat, siger Trine Lindegaard Holmberg, der er direktør i Argo.
Redigeret 14.maj 10:11 - Det fremgik tidligere, at argo også havde vundet udbud i Hillerød Kommune. Det er ikke tilfældet, i stedet har Argo vundet udbud i Fredensborg Kommune.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.