dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Nye ellastbiler testes gradvist frem mod årsskiftet hos By & Havn.
By & Havn

By & Havn skifter diesel ud med el for at spare CO2

To specialbyggede ellastbiler i Københavns havneområder skal reducere CO2-udslippet med cirka 20.000 ton om året.
2. DEC 2025 15.16

KØBENHAVN: Byudviklingsselskabet By & Havns driftsafdeling tager nu et stort skridt mod en mere miljøvenlig og effektiv hverdag, når to specialbyggede ellastbiler bliver en del af Københavns havne- og byudviklingsområder.

Lastbilerne afløser de gamle dieseldrevne modeller og skal varetage opgaver som bl.a. snerydning, flytning af betonklodser og transport af grus og bøjer.

Overgangen forventes at reducere CO2-udslippet med cirka 20.000 ton om året.

- Med de nye ellastbiler tager vi endnu et konkret skridt mod at blive CO2-neutrale i driften i 2030. Det er løsninger, der både reducerer vores CO-aftryk og gør hverdagen lettere og mere sikker for vores medarbejdere, siger adm. direktør Anne Skovbro i en pressemeddelelse. 

Lastbilerne er de første i Danmark i denne størrelse og er specialbygget med kraner på op til 36 tonsmeter og avanceret fjernstyring, hvilket forbedrer både sikkerhed og arbejdsmiljø.

Frem mod årsskiftet testes lastbilerne gradvist, inden de overtager fuld drift.

En 400 kW lynladestander er desuden blevet installeret for at sikre hurtig opladning, også under energikrævende opgaver som snerydning.

Driftschef i By&Hav Jens Galby fortæller, at de nye lastbiler nu er taget i brug, og at erfaringerne indtil videre er gode – blandt andet er batterikapaciteten bedre end forventet, også i vinterperioden.

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/by-havn-skifter-diesel-ud-med-el-for-at-spare-co2

GDPR