dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Byrådsmedlemmer klager til Ankestyrelsen over behandling af stadion-sag i Helsingør

KORT NYT25. JAN 2023 10.59

HELSINGØR: Det gik ikke rigtigt for sig, da Helsingør byråd i december på et lukket møde godkendte et køb af stadion-loungen på Helsingør Stadion for 19 mio. kr. blot få dage efter at have afvist købet. Det mener i hvert fald en samling af syv byrådsmedlemmer fra SF, EL, R, NB og en løsgænger. Sammen har de skrevet til Ankestyrelsen med seks årsager til, at købet skal trækkes tilbage. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I klagen fremhæves bl.a. den hurtige genoptagelse af sagen på et ekstraordinært byrådsmøde, blot tre dage efter det oprindelige forslag blev forkastet. Ifølge klagen var der heller ikke "kommunal juridisk repræsentation til stede i byrådssalen på det to møder, til at rådgive byrådsmedlemmer i de juridiske aspekter af sagen." Desuden stiller klagerne bl.a. spørgsmålstegn ved vurderingen af værdien på loungen. Bl.a. er de bekymret for den ene mæglers habilitet, da mægleren arbejder sammen med sælgeren af lounge i flere andre tilfælde. Administrationen afviser over for mediet alle punkterne i klagen.

I et svar fra forvaltningen peges der på, at byrådet altid selv godkender dagsordenen, underforstået, at det kunne man så have gjort. Samtidig afviser forvaltningen, at der skulle være habilitetsproblemer hos de anvendte mæglere, som kommunen i øvrigt selv har udpeget. 

amp