dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Carelink Gruppen opkøber Mind-Move

Carelink Gruppen vil med opkøb af Mind-Move sikres bedre sammenhæng mellem indsatser og ydelser til gavn for udsatte børn og unge.
7. MAJ 2024 14.26

Carelink Gruppen A/S er i dag Danmarks største udbyder af velfærdsydelser inden for social-, sundhed- og beskæftigelsesområderne, og i 2023 samarbejde med 87 kommuner og samtlige regioner udvider nu forretningen. 

Det sker med opkøbet af Mind-Move, som er et børne- og ungehjem, der yder støtte og omsorg til børn og unge, som har brug en specialiseret social indsats og skoletilbud. Mind-Move driver fire bosteder i Århus Kommune med plads til 33 børn og unge i alt.

Med Carelink Gruppens opkøb af Mind-Move bliver det muligt at forene begge organisationers faglige ekspertiser og kompetencer ved at skabe en fælles platform og en rød tråd til gavn for børn og unge med komplekse behov, deres pårørende og kommunerne, oplyser Carelink i en meddelelse.

Carelink Gruppen har i flere år hjulpet borgere og kommuner gennem ydelser inden for børne- og ungeområdet, herunder rådgivning til familier og børn i eget hjem, specialindsatser for børn med spiseforstyrrelser og skolevægring, særforanstaltninger for særlig udsatte og truede unge, samt behandling på psykiatriske hospitaler, hvor der både tilbydes udredning og behandling. Med opkøbet af Mind-Move udvides både kompetencer og kapacitet i Carelink Gruppen.

- Vi er meget glade for at byde Mind-Move velkommen i Carelink Gruppen. Udvidelsen styrker vores sammenhængende tilgang i indsatsen for unge, som vi mener er til gavn for børn, unge, forældre og kommuner. Med vores eksisterende tilbud og Mind-Moves specialiserede indsatser kan vi skabe en bredere palet af tjenester, der støtter barnet, den unge og familien på tværs af livsfaser, siger Brian Rosenberg, som er CEO i Carelink Gruppen.

 Carelink Gruppen overtager alle forpligtigelser, medarbejdere ligesom den nuværende ledelse i Mind-Move fortsætter.

- Vi er glade for at blive en del af Carelink Gruppen, da det betyder, at vi nu har mulighed for at tilbyde de udsatte børn, unge og familier endnu mere støtte gennem et bredere udvalg af tilbud, hvilket er afgørende for både barnet og den unge, men også hele familiens trivsel. udtaler stifterne af Mind-Move Heidi Aasborg og Maria Sandberg.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.