dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Coloplast må sænke vækstforventningerne en smule
Coloplast har hovedkvarter i Humlebæk nord for København. (Arkivfoto). - Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Coloplast må sænke vækstforventningerne en smule

Blandt andet på grund af svagere valutakurser må Coloplast justere på forventningerne til årets vækst.  
7. MAJ 2024 9.20

Selv om salget går nogenlunde som forventet og forudsagt, må Coloplast alligevel justere sine forventninger til det igangværende regnskabsår. Det skyldes ændringer i valutakurser i nogle af de lande, som den danske producent af blandt andet stomi- og sårplejeprodukter eksporterer til.

Den såkaldte valutamodvind betyder, at Coloplasts omsætning målt i danske kroner nu forventes at lande et sted mellem 10 og 11 pct. i år. Tidligere lød forventningen på 11 pct.

De ændrede forventninger følger i kølvandet på selskabets regnskab for andet kvartal i det forskudte regnskabsår 2023/2024. Det viser en foreløbig omsætning på 13,2 mia. kr. og et resultat efter skat på næsten 2,5 mia. kr.

Coloplast har hen over det seneste år været på opkøb, og både ejerskabet af Atos Medical og Kerecis skulle gerne bidrage til væksten i forretningen fremover.

I forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet fortæller Coloplast desuden, at man nu har fået godkendelse til produktet Heylo, som er et digitalt notifikationssystem, der kan opdage mulige lækager fra stomiposer og gøre brugerne opmærksom på det.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.