Små og store elektroniske apparater fylder mere og mere i de danske hjem. På genbrugspladserne ses forbruget af hvidevarer og elektronik, som er præget af en køb og smid væk-kultur.
En undersøgelse lavet for Ingeniørforeningen IDA af Analyse Danmark viser, at omkring hver tredje ofte eller altid vælger at få deres apparater repareret, hvis de ikke virker, mens cirka samme andel svarer aldrig eller sjældent. Samtidig gik hver tiende i 2019 hellere efter nye produkter, mens det i 2025 er næsten hver fjerde. Det ærgrer Michael Søgaard Jørgensen, IDAs ekspert i reparation og produkters levetid.
- Det er en meget uheldig udvikling, som får alarmklokkerne at ringe, siger han.
Hver dansker genererer i snit over 22 kilo elektronisk affald om året. Produkterne indeholder ofte miljøfremmede materialer, kritiske råstoffer og er energikrævende at producere.
- Mange er ikke klar over klimabelastningen fra disse varer. De nuværende affaldsmængder er ikke bæredygtige, siger Michael Søgaard Jørgensen, lektor på Aalborg Universitet.
Når så mange produkter ikke bliver repareret, peger han på, at de er svære at skille ad, og reservedelene er dyre. Prisen for en reparation kan være lige så høj som et nyt produkt.
- Det er stærkt medvirkende til, at vi smider så mange ton elektronik ud om året. Men det, der er økonomisk mest smart, er ikke altid det miljømæssigt mest smarte. De fleste danskere har jo råd til at anskaffe sig meget mere, end hvad der er godt for miljøet, siger han.
Andre undersøgelser har peget på, at danskernes udgifter til reparation af blandt andet elektronik er faldet støt over en årrække.
For at stimulere til flere reparationer af elektronik har Forbrugerrådet Tænk sammen med Applia - brancheorganisationen for hårde hvidevarer og små elektroniske husholdningsapparater - kæmpet for et fradrag i lønudgifter til reparation. Det trådte i kraft 1. januar i år.
- Prisen på reparationer er et vigtigt parameter, når man overvejer at reparere, og andre lande har haft stor succes med det, siger Vibeke Myrtue Jensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk.
Det store forbrug i Danmark kunne modsvares, hvis vi beholdt vores ting i længere tid i stedet for at kassere dem hurtigt.
- En stor del af belastningen fra elektroniske produkter ligger i selve produktionen, så det gælder om at bruge produkterne op i stedet for at købe nye, siger hun.
Forbrugerrådet Tænk peger på, at der repareres alt for lidt i Danmark, fordi det opleves dyrt og besværligt.
-Det skal være nemmere og mere attraktivt for forbrugeren at reparere. Vi kigger i øjeblikket på de undersøgelsesgebyrer, som mange skal betale, bare for at få vurderet om en reparation betaler sig.
Arne Skov er generalsekretær i den voksende kæde Repair Cafe Danmark, som siden starten i 2024 er knopskudt til nu 140 reparationscaféer landet rundt, hvor frivillige hjælper folk med gratis at få repareret deres ting.
Han er helt enig med Forbrugerrådet.
- Reparationer er blevet for dyre og usikre i forhold til nyprisen. At man skal betale et undersøgelsesgebyr for at bare at få at vide, om det kan betale sig at reparere apparatet, er der jo ingen, der gider, siger han.
Reparationscaféerne havde sidste år 17.285 reparationsforsøg. De fleste var husholdningsmaskiner, hvor 66 procent af ejerne kunne forlade caféen med en velfungerende maskine.
- Når man sammenligner det med Retur a/s, som indsamler elektronikaffald på landsplan med en genbrugsprocent på fire procent, siger det, at der er noget galt med den måde, vi indsamler og reparerer elektronikaffald, mener Arne Skov.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
