Hvordan skal Danmark håndtere de udfordringer i sundhedsvæsenet, som blandt andet stigende levealder har udløst. Det svar kom regeringen tirsdag med et bud på i form af sundhedsreformen "Gør Danmark sundere".
Forslaget indeholdt bl.a. fire mia. kr. til en 20 nærhospitaler, penge til flere ambulancer og akutbiler, samt fokus på at styrke indsatsen for at udbrede behandling i eget hjem med digitale løsninger til alle dele af landet.
Flere af forslagene bliver generelt positivt modtaget af DI, der er dog også ting, der bekymrer. Bl.a. er brancheorganisationen ikke tilfreds med, at regeringens udspil lægger også op til at øge sundhedsudgifterne i takt med det demografiske træk, samtidig med, at sundhedsudgifterne allerede udgør over en tredjedel af det offentlige forbrug.
Her burde regeringen satse mere på innovation gennem offentlig-privat samarbejde og en modernisering af sundhedsvæsenets digitale infrastruktur, som er en flaskehals for god patientbehandling i dag, lyder kritikken.
- Desværre er der også vigtige elementer, som desværre ikke er med. På trods af meget positive erfaringer med offentlig-privat samarbejde under coronakrisen bliver inddragelse af private virksomheder stort set ikke nævnt i sundhedsudspillet. Spørgsmålet om modernisering af sundhedsvæsenets digitale infrastruktur er også fraværende. Endelig savner vi ambitioner om at gøre de nye sundhedsklynger til rugekasser for fremtidens sundhedsløsninger. Det er alle elementer, som ville gavne både patienter og virksomheder, siger Emil Fannikke Kiær, der er politisk direktør i DI.
DI kommer med to konkrete forslag til at fremtidssikre sundhedsvæsnet:
- Et digitalt og sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum: DI forslår at regeringen afsætter fem mia. over ti år til at gennemføre en modernisering af den digitale infrastruktur på tværs af sygehuse, lægepraksis og kommuner.
- Danmark som sundhedsnation: DI foreslår, at der afsættes 200 mio. kr. til offentlig-private sundhedsfyrtårne med fokus på udvikling af bedre forebyggelse, diagnostik og behandling indenfor specifikke sygdomsområder, hvor Danmark allerede har eller kan få en global førerposition. Det gælder f.eks. diabetes, kræft, høretab, hjernesygdomme, hudsygdomme, blære-, tarm- og urologiske tilstande.
- Det offentlige sundhedsvæsen beskæftiger i dag tæt ved 200.000 mennesker i regioner, kommuner og hos de praktiserende læger, svarende til hver fjerde offentligt ansatte. Derfor kan løsningen ikke kun være at ansætte flere frem mod 2030. Vi må i stedet tænke nyt – og langsigtet – om hvordan indretter vores fælles sundhedsvæsen. Det har vi gode bud på, siger Emil Fannikke Kiær.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
