Efterspørgslen på togrejser til Tyskland er i kraftig stigning, og derfor planlægger DSB at fordoble en ordre hos den spanske togproducent Talgo på levering af passagervogne, der skal bruges til togrejser til og fra Hamborg.
I 2020 bestilte DSB otte vognstammer, der hver har plads til 492 passagerer, til at køre på de internationale ruter mellem Hamborg og henholdsvis København og Aarhus. Nu vil DSB udnytte en option i kontrakten, så kapaciteten i fremtiden bliver dobbelt så stor. Det skriver Ingeniøren.
- Planen er, at vi køber yderligere otte vognstammer, så vi kan fordoble den internationale trafik, som der er enorm efterspørgsel på i øjeblikket, og som vil stige yderligere i fremtiden, når Femern-forbindelsen åbner i slutningen af årtiet, siger Jürgen Müller, direktør for Strategi & Togmateriel i DSB.
Ordre underskrives i næste uge
DSB forventer, at de første vognstammer fra Talgo bliver leveret løbende fra sommeren 2024 og årene herefter.
Tillægsordren er endnu ikke endelig godkendt. Aftalen med Talgo underskrives i næste uge, og herefter skal en klagefrist overstås, inden indkøbet kan forelægges DSB's bestyrelse og Folketinget. DSB afviser at oplyse værdien af den nye ordre.
Passagervognene fra Talgo skal drives frem af elektriske lokomotiver af modellen Vectron fra Siemens, som DSB allerede har modtaget. De nye Vectron bliver sat i drift til sommer mellem København og Hamborg, men med IC1-vogne fra 1980’erne, som DSB har lejet af Deutsche Bahn, indtil passagervognene fra Talgo bliver leveret.
Rejsende på Aarhus-Hamborg kommer til at vente lidt længere på at køre med eltog. Det skyldes, at der endnu ikke er sat køreledninger op på jernbanestrækningen nord for Fredericia. Det arbejde forventes at være færdigt i 2026.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.