dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Forsvaret har indgået aftale om køb af de flyoperative anlæg i Aarhus Airport. (Arkivfoto)
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ejerkommuner hilser statens opkøb i Aarhus Airport velkommen

Staten opkøber dele af Aarhus Airport af sikkerhedshensyn, og ejerkommunerne kalder beslutningen et tiltrængt løft.

AARHUS / NORDDJURS / SYDDJURS: Forsvaret har lavet aftale med Aarhus Airport om at overtage ansvaret for centrale dele af presset lufthavn. Aftalen er indgået med Forsvaret, og dermed er Aarhus Airport "sikret", fremgår det af pressemeddelelsen.

- Det er en stor glæde, at vi nu har fået stabilitet omkring lufthavnens fremtid, lyder det fra bestyrelsesformand i Aarhus Airport Lars Dige Knudsen.

Og det glæder både i Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Opkøbet omfatter blandt andet landingsbane, kontroltårn og tekniske installationer og skal både styrke Danmarks beredskab og sikre lufthavnens fortsatte civile drift.

På Aarhus Rådhus beskriver borgmester Anders Winnerskjold (S) aftalen som et vigtigt skridt, der både gavner medarbejdere, passagerer og Østjyllands udvikling.

- Aftalen placerer Aarhus Airport som et vigtigt element i Danmarks nationale sikkerhed og beredskab. Med regeringens beslutning kan lufthavnen bevare lokale arbejdspladser og får et bedre afsæt for også fremadrettet at sikre den civile lufthavnsbetjening i det østjyske, siger borgmesteren i en pressemeddelelse. 

Også rådmændene Nicolaj Bang (K) og Christian Budde (V) fremhæver beslutningen som et markant løft for både sikkerhed og beskæftigelse.

I Norddjurs og Syddjurs, der hver ejer knap fem procent af lufthavnen, er reaktionen tilsvarende positiv. Norddjurs-borgmester Kasper Bjerregaard (V) ser opkøbet som den stabilitet, lufthavnen har manglet i en økonomisk svær periode, mens Syddjurs-borgmester Michael Stegger Jensen (S) peger på potentialet for nye arbejdspladser og øget beredskab.

- Lufthavnen er en væsentlig del af infrastrukturen på hele Djursland og sikrer hurtig adgang til København, Norden og resten af verden. Det er vigtigt for os med en lufthavn i vækst og udvikling, og det tror jeg på, at Forsvarets opkøb kan bidrage til, siger han- 

Aftalen ændrer ikke på den civile flytrafik i Aarhus Airport, og forhandlingerne med en potentiel privat investor fortsætter under de nye rammer. 

Lufthavnen skriver i pressemeddelelsen, at det ikke er ualmindeligt, at Forsvaret har et tæt samarbejde med civile lufthavne, hvor de investerer i materielle anlæg.

Det er blandt andet tilfældet i lufthavnene i Karup og Aalborg, fremgår det.

Du kan læse mere om aftalen om opkøb her. Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad staten betaler for at købe sig ind i lufthavnen.

/ritzau/ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/ejerkommuner-hilser-statens-opkoeb-i-aarhus-airport-velkommen

GDPR