
Bor man i en etageejendom uden parkeringsplads, er man afhængig af at benytte offentlige ladestandere, hvis man skal have opladet sin elbil. Men det kan være svært i flere danske kommuner, skriver Ingeniøren.
I bl.a. Fredericia, Dragør og Fredensborg Kommuner har mindst to ud af tre elbilejere, der bor i lejlighed, mere end en kvart kilometer til en ladestander, viser en kortlægning, Ingeniøren har lavet på baggrund af data fra analysefirmaet Gilling. Det kan have konsekvenser for den grønne omstilling:
- Hvis folk ikke ved, hvor de skal lade deres elbil, køber de den ikke, siger Søren Jakobsen, analysechef i Dansk e-Mobiliet, som er en brancheorganisation for elbiler i Danmark, til Ingeniøren.
Han peger på, at ansvaret for at sikre lejlighedsbeboere at kunne lade op tæt på hjemmet ligger hos kommunen.
- Den gruppe borgere (som ikke har adgang til privat parkering, red.) er jo afhængige af, at kommuner og regioner får sat udbud op om offentlige tilgængelige ladestandere, siger han.
Faaborg-Midtfyn dårligst i Danmark
I Faaborg-Midtfyn Kommune er det hele 95 pct. af elbilejere uden privat parkering, der har mere end 250 meter til en offentlig tilgængelig ladestander. Det er dermed den kommune i landet, der placerer sig dårligst i opgørelsen.
Jonas Aagaard Olsen, leder af Driftsplanlægning i Faaborg-Midtfyn Kommune, erkender, at kommunen ikke specifikt har arbejdet med at få ladestandere op nær etageejendomme.
- Der er andre kommuner, der har været foran os i forhold til at udrulle ladestandere,«siger han til Ingeniøren.
Jonas Aagaard Olsen vil gerne ændre på forholdene for elbilsejere:
- Hvis vi har arealer i områder nær etageejendomme, som kan bruges til at opstille ladestandere, så ville det da være oplagt at gå den vej og undersøge det, siger han.
I kommuner som Roskilde og Sønderborg er det under hver fjerde lejlighedsbeboer, som må vandre langt for at nå en ladestander til elbilen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.