SYDDANMARK: Hvis staten kommer til at imødekomme endnu en låneanmodning fra Region Syddanmark til et revideret budget for det nye Odense Universitetshospital (OUH), så bliver det sidste gang. Det skriver indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et svar til DR, efter at hun før kommunalvalget havde et møde med regionsrådsformand Bo Libergren (V).
"...hvor jeg har gjort helt klart, at hvis regeringen skal godkende et nyt, styrende budget og en tilhørende låneadgang, så skal regionen have et fuldt konsolideret budget og en tidsplan, så byggeriet kan komme i mål uden yderligere overskridelser af budgettet. (…) For hvis staten endnu engang skal række en hjælpende hånd ud, så er det helt afgørende, at det er sidste gang", skriver ministeren.
- Jeg opfattede det naturligvis først og fremmest som et udtryk for, at ministeriet også er træt af de her overskridelser, og at de gerne vil have en afslutning på det og have realistiske budgetter, tidslinjer og underlag for projekterne, siger Bo Libergren. Til DR skriver ministeriet, at det nu afventer, at regionen behandler og sender en officiel anmodning om et nyt budget.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.









