dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Engangs-tankegang udfordrer hospitalerne

KORT NYT2. MAJ 2024 7.15

Rundtomkring på danske hospitaler går hundredtusindevis af sakse og pincetter op i røg, og regionernes enorme forbrug af engangsinstrumenter er både skidt for klimaet og forsyningssikkerheden, lyder kritikken fra bl.a. professor i cirkulær økonomi ved Danmarks Tekniske Universitet Tim McAloone. Det skriver DR.

I Region Midtjylland ender mindst 280.000 instrumenter af kirurgisk stål som affald efter bare et enkelt brug. I Nordjylland er det omkring 150.000, mens tallet i Syddanmark vurderes til at være 500.000. Metalinstrumenterne brændes af sammen med det kliniske risikoaffald og ender som slagger. I nogle tilfælde bliver metallet sorteret fra og genanvendt, men det er svært at udskille og slutter ofte som vejbelægning.

- Vi har indstillet vores system og vores logistik efter engangsprodukter. I rigtige mange afdelinger er det jo det, man bruger, så mange steder vil det jo kræve et skift at gå tilbage til flergangsinstrumenter, forklarer leder ved Center for Bæredygtige Hospitaler Maria Gaden.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.