dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
F-35 lever ikke op til Nato-krav: Spritnye kampfly i luften med gamle våben
Danmarks nye kampfly F35. (Arkivfoto.)
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix

F-35 lever ikke op til Nato-krav: Spritnye kampfly i luften med gamle våben

Danmark har 'glemt' at købe nye angrebsvåben til sine F-35-fly. Uden dem kan vi ikke leve op til Natos styrkemål, lyder det fra eksperter.
29. SEP 2023 11.37

Efter 26 års politisk arbejde og en regning på 16 mia. kr. får det danske forsvar officielt de første F-35-kampfly. Overdragelsen af fire fly sker 1. oktober på Flyvestation Skrydstrup.

Men det hypermoderne fly gemmer på en hemmelighed skjult bag sine stealth-udformede bomberum: De rummer kun de gamle våbentyper, vi kender fra F-16, skriver Ingeniøren.

De danske politikere har nemlig, modsat nabolande som Norge og Finland, besluttet ikke at købe nye angrebsmissiler og bomber til de nye fly. Dermed kan F-35 ikke udnytte sit fulde potentiale og gøre Danmark i stand til at leve op til Natos styrkemål.

- Uden nye offensive våben kan vi ikke gøre det af med fjendens luftforsvar. Vi har nogle fine fly, men ingen våben eller planer om at købe dem. Det er ret fjollet, siger Hans Peter Michaelsen, der er militæranalytiker med 41 års erfaring fra Forsvaret, til Ingeniøren.

Danmark har lovet Nato missiler 

Ifølge et internt notat fra Forsvarsministeriet har Danmark lovet Nato at indkøbe 48 missiler til F-35 til bekæmpelse af fjendtlige luftforsvarsradarer.

Men det er ikke muligt, fastslår pensioneret kontreadmiral og formand for forsvarsorganisationen Folk & Sikkerhed, Torben Ørting Jørgensen:

- Det styrkemål kan vi ikke leve op til med de våbentyper, vi råder over til F-35 i dag.

Der er brug for mere langtrækkende missiler som Joint Strike-missilet fra norske Kongsberg eller JASSEM fra Lockheed Martin.

Moderaternes forsvarsordfører, Peter Have, oplyser til Ingeniøren, at han er villig til at kigge på, om der er behov for nye våben, men han vil afvente Natos nye styrkemål, som ventes i 2025.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.