Falck står til helt at miste opgaven med siddende sygetransport i Region Hovedstaden efter regionens seneste udbudsrunde. I stedet tegner HB Care sig til at blive den største leverandør, mens klager nu kan forsinke kontraktindgåelsen. Det skriver Beredskabsinfo.
Udbuddet har haft et langstrakt og turbulent forløb. Den første udbudsrunde blev annulleret af regionen selv på grund af uhensigtsmæssigheder i materialet. En efterfølgende runde endte med, at Falck vandt tre af fem delområder, men resultatet blev underkendt efter en klage fra Nordian. I den seneste udbudsrunde, som blev afsluttet i december 2025, blev HB Care tildelt tre delområder, mens Nordian og Movicare Konsortium hver fik ét. Falck fik ingen del af opgaven.
Efter tildelingen har både Falck og Nordian klaget til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet skal senest den 28. januar 2026 tage stilling til, om klagerne skal have opsættende virkning, hvilket i givet fald vil forhindre regionen i at indgå nye kontrakter, før sagerne er afgjort.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













