SJÆLLAND: Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland skulle denne uge tage stilling til, om man ville nikke ja til et tilbud på nye batteritoge til lokalbanerne i Region Sjælland, der var otte millioner dyrere end man havde regnet med. Alternativet var umiddelbart, om man ville levetidsforlænge de nuværende IC2-tog frem til et sted mellem 2028 og 2030. Udvalget valgte dog ingen af delene, skriver Sjællandske Medier.
- Der er et flertal, der har indstillet et ændringsforslag, hvor de anmoder om, at der kommer et genudbud af togene så hurtigt som muligt. Og det blandt andet med en option på køb af yderligere 10 tog, siger Felex Pedersen (S), der er næstformand for udvalget.
Udvalgets beslutning skal dog endeligt vedtages i regionsrådet. Lokaltog A/S, der står for driften af lokalbanerne og formelt har stået for udbuddet, har ellers frarådet at lave et nyt udbud, da selskabet forventer, det bliver dyrere. I det netop afsluttede udbud, havde tre selskaber i form af Siemens, Stadler og CAF været i spil, men det var kun CAF, der kom med et reelt tilbud. Ifølge Siemens er udbuddet ikke gået rigtigt til, hvorfor man har til hensigt at klage over processen. Ifølge Lokaltogs advokater, som har gennemgået Siemens indsigelser, er der dog ikke noget at komme efter.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.