
VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Forsyning installerer 700 radarfuldmeldere, så kommunens affaldsøer bliver udstyret med digitale fuldmeldere af typen BrainyBins Radar fra Sønderborg-virksomheden Maacks. Dermed har kørselschefen konstant det fulde digitale overblik over, hvor fyldte affaldsbeholderne er, så han kan optimere kørslen i forbindelse med tømningen.
Mellem klokken 18:30 og 19:00 tikker der friske data ind hos kørselschef Per Sørensen fra de 700 fuldmeldere, og på den baggrund bruger han 5-10 minutter hver aften på at tilrettelægge næste dags kørsel.
- Med investeringen i de 700 fuldmeldere kan vi håndtere de ekstra fraktioner uden at investere i en lastbil mere. Vores bil kører 40-45.000 km om året, og den kørsel kan tilrettelægges så effektivt, at vi når de ekstra fraktioner og tømning af beholderne i alle 90 affaldsøer, oplyser kørselschef Per Sørensen fra Vesthimmerlands Forsyning.
450 af sensorerne er udskiftninger af eksisterende ultralyd-enheder, mens 250 sensorer er monteret i helt nye beholdere i forbindelse med implementeringen af to nye affaldsfraktioner, opsplitningen af to eksisterende fraktioner samt en udvidelse af antallet af affaldsøer, der erstatter den traditionelle indsamling af dagrenovation i Vesthimmerlands Kommunes sommerhusområder.
Vesthimmerlands Forsyning er en pioner inden for brugen af digitale fuldmeldere i affaldscontainere. I 2016 lagde de ud med Danmarks nok største installation på området. BrainyBins-løsningen med fuldmeldesensorer og tilhørende software har været en god investering såvel miljø- som budgetmæssigt
- Jeg kan kun anbefale andre forsyningsselskaber at overveje det samme. Selve installationen og driften er i dag gnidningsfri, så der er i mine øjne ikke noget at betænke sig på, siger Per Sørensen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.