dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Frederikshavn må hjemtage 25 pct. af hjemmeplejen fra nødlidende leverandør

Plejefirmaet Aktiv Hverdag, som står for hjemmepleje til en fjerdedel af de visiterede borgere i Frederikshavn, har meddelt kommunen, at virksomheden er i problemer.

FREDERIKSHAVN: Økonomiske problemer i den private leverandør Aktiv Hverdag sender nu 750 borgere, hvilket svarer til ca. hver fjerde som modtager hjemmepleje, i Frederikshavn Kommune tilbage i den kommunale hjemmepleje. 

Ejeren af Aktiv Hverdag har nemlig meddelt kommunen, at virksomheden er nødlidende. Derfor besluttede Social- og Sundhedsudvalget på et møde mandag, at kommunen overtager hjemmeplejeopgaver og en del af medarbejderne fra Aktiv Hverdag med virkning fra 1. maj. Oprindeligt løb kontrakten med leverandøren frem til udgangen af 2024.

- Vores største fokus er at sikre hjælp til de borgere, som plejer at få visiteret hjemmepleje gennem Aktiv Hverdag. Derfor vælger vi at overtage en del af medarbejderne og plejeopgaverne, så ingen borgere risikerer at være uden hjemmepleje, siger Ole Rørbæk Jensen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget, i en pressemeddelelse.

Frederikshavn Kommune har siden 1. oktober 2020 haft en kontrakt med Aktiv Hverdag.

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.