GLADSAXE / BALLERUP: Bæredygtighed og grøn mobilitet fylder mere på danske arbejdspladser.
Ifølge nyere undersøgelser mener 73 procent af danske kontoransatte, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres arbejdsplads engagerer sig i bæredygtighedsinitiativer som grøn transport. Samtidig spiller medarbejdernes transportvaner en større rolle i både rekruttering, fastholdelse og virksomhedernes klimaafrapportering.
Derfor har Gladsaxe og Ballerup kommuner, Movia, Gate21, seks arbejdspladser og adfærdseksperter i fællesskab udviklet et mobilitetsbarometer i regi af Green Mobility Shift-initiativet.
Værktøjet samler anbefalinger, cases og konkrete råd til arbejdspladser, der vil styrke en grøn transportkultur blandt medarbejderne.
Desuden giver mobilitetsbarometeret arbejdspladser en score, der giver en indikation af, hvordan transportkulturen er i dag - og giver virksomheden konkrete anbefalinger til, hvor den kan sætte ind for at styrke grønne transportvaner baseret på erfaringer fra, hvad der har virket på andre arbejdspladser.
Erfaringerne fra projektet viser ifølge partnerne, at indsatsen virker bedst, når den er forankret i ledelsen og kombinerer kultur, struktur og fysiske rammer. Mobilitetsbarometeret giver blandt andet forslag til arbejdet med onboarding, HR-politikker, gamification og kortlægning af medarbejdernes transportvaner.
Du kan læse mere om mobilitetsbarometeret her.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











