De næste fire år skal rådgivningsvirksomheden H+ stå i spidsen for Aarhus Universitets omfattende rammeaftale, der omfatter universitetets mere end 700.000 m² store bygningsmasse. Aftalen dækker både avanceret laboratoriebyggeri, moderne undervisningsmiljøer samt restaurering og teknisk opgradering af den 100 år gamle campus i Aarhus. Det oplyser H+ i en pressemeddelelse.
H+AARHUS, den lokale afdeling af H+, skal varetage opgaverne i samarbejde med underrådgiverne Rambøll, NERD Architects og Erik Brandt Dam Arkitekter. Opgaverne strækker sig over hele landet – fra Aarhus til Emdrup, Foulum, Flakkebjerg og Herning.
- For os handler denne aftale ikke kun om at modernisere bygninger. Det handler om at videreudvikle et unikt universitetsmiljø, der kombinerer internationalt anerkendt forskning og moderne undervisning med stor respekt for de historiske og arkitektoniske rammer, siger Sammy Kiraz, der er partner og udviklingsdirektør i H+.
En betydelig del af bygningsmassen består af laboratorier og teknisk komplekse faciliteter, hvilket stiller særlige krav til rådgivningen – herunder i forhold til indeklima, installationer og bæredygtig drift.
- Driftsoptimering er et vigtigt redskab i vores bæredygtighedsstrategi. Det handler om at være på forkant, så vi ikke bruger vand og energi unødigt. Når vi har over 700.000 m², tæller alle de små tiltag. Det handler om at holde driften skarp, siger René Bjerregaard, der er chef for Campusservice, Teknik og Projekter på Aarhus Universitet.
Rammeaftalen lægger sig op ad H+’s øvrige samarbejder med bl.a. DTU, Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.