HADERSLEV: Haderslev Kommune har valgt at politianmelde den private leverandør Sundplejen, der leverer praktisk hjælp og pleje til 73 borgere i kommunen. I samme ombæring har kommunen ophævet kontrakten med firmaet.
Årsagen til anmeldelsen er, at kommunen har fået henvendelser fra flere borgere, der ikke mente, at Sundplejen leverer den service, som den havde forventet.
Herefter så kommunen Sundplejens service efter i sømmene, og her fandt man, at en række borgere ikke havde fået den hjælp, som de var blevet tildelt. Derudover var nogle besøg enten blevet afkortet, ligesom nogle besøg slet ikke havde fundet sted.
"Det betydelige omfang og systematikken gør, at Haderslev Kommune finder grundlag for at ophæve kontrakten og indgive en politianmeldelse, da kommunen mener, at Sundplejen uberettiget har opkrævet betaling for hjælp, Sundplejen aldrig har leveret. Samtidig har firmaet skabt usikkerhed om, hvorvidt den enkelte borgere har fået den nødvendige hjælp," skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Sundplejen leverer også personlig og praktisk hjælp til borgere i Vejle, Aarhus og Fredericia.
DK Indkøb har forsøgt at indhente en kommentar om anmeldelsen fra Sundplejen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.