HALSNÆS: Filmhungrede borgere i Frederiksværk kan snart igen få stillet deres lyst i den lokale biograf Kosmorama. Den tidligere forpagter af Kosmorama opsagde sin kontrakt i juni og viste sidste film 3. juli.
I stedet har kommunen nu indgået en midlertidig forpagtningsaftale med Biografkompagniet, der i forvejen driver tre lokale biografer i Haslev, Faxe og Næstved. Virsomheden vil dermed fra 11. august overtage forpagtningen, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
- I Biografkompagniet har vi stor erfaring med at drive lokale biografer i byer, der minder om Frederiksværk. Vi kunne på den baggrund se, at der er et stort potentiale i en biograf som Kosmorama, så det var helt oplagt for os at melde os på banen, da muligheden for at drive biografen videre opstod, siger Jesper Larsen, der er forpagter for Biografkompagniet.
Den midlertidige forpagtningsaftale løber frem til 31. maj 2023. I den mellemliggende periode vil Halsnæs Kommune sætte gang i et udbud af forpagtningsaftalen på mere permanent basis.
- Jeg ved, at biografen har stor betydning for mange i Frederiksværk, der gennem tiderne har nydt gode film i Kosmoramas sæder. Derfor er det også dejligt, at vi har fundet en midlertidig forpagter, der deler begejstringen for stedet. Jeg ser frem til, at biografen nu kan komme tilbage i drift, og så ser jeg også frem til, at vi i den kommende tid skal have en god proces omkring en permanent løsning for driften af Kosmorama, siger Helle Lunderød (S), formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati.
Halsnæs Kommune ejer bygningen i Nørregade i Frederiksværk, hvor Kosmorama holder til. Kommunens udvalge for Kultur, Idræt og Demokrati vil på sit næste møde drøfte situationen omkring Kosmorama og tage de næste skridt til at sende forpagtningsaftalen i udbud.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.