VORDINGBORG: Nu kan Møns unge mellem 12-25 år få adgang til et gratis og anonymt samtaletilbud uden ventetider.
Headspace har nemlig åbnet et nyt center på i lokalerne af Møns gamle sukkerfabrik. Det nye center giver børn og unge på Møn mulighed for at få samtaler om deres bekymringer og tanker, hvad enten de er store eller små.
Etableringen af headspace på Møn er sket i samarbejde med Vordingborg Kommune og med støtte fra LB Foreningen. Det nye center bliver det andet i Vordingborg Kommune, hvor headspace allerede driver et center i Vordingborg by.
- Vordingborg Kommune og headspace har et fælles mål om at bekæmpe mistrivsel blandt vores børn og unge, så vi er rigtig glade for, at det er lykkedes headspace at etablere endnu en afdeling i vores kommune. Geografisk set er vi en stor kommune, og det kan virke uoverskueligt at skulle transportere sig til Vordingborg for at have en samtale, hvis man har det svært. Derfor er jeg glad for, at unge på Møn nu får et nyt sted i deres nærområde, de kan gå hen, hvis de har brug for nogen at tale med, siger Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg.
Det nye center kommer til at have åbent to dage om ugen.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.