Kommuner slås for at beskytte sig mod vand

I kampen for at beskytte områder mod stormfloder og oversvømmelser findes en kystpulje, som kommuner og digelag kan søge støtte fra. Ansøgningspuljen er eftertragtet i år.

Faktisk er der så stor efterspørgsel på hjælp, at der i 2024 er søgt støtte for tæt på en mia. kr. Støttepuljen lyder dog samlet set på 150 mio. kr. Det kan føre til, at projekter, der ellers lever op til kriterierne og ønsker støtte til kystbeskyttelse, bliver afvist.

- Det er en mulighed at afvise nogle ansøgninger, selv om de lever op til kravene, hvis pengene i puljen ikke rækker til alle. Det kan jeg ikke udelukke, siger Kristian Hansted, der er kontorchef ved Center for klimatilpasning i Miljøstyrelsen.

11 projekter i 16 kommuner har ansøgt om at få tildelt midler til klimatilpasningsløsninger fra årets pulje.

Alle projekter er umiddelbart støtteberettigede

Kristian Hansted forklarer, at det "umiddelbart ser ud til, at alle i ansøgerfeltet er berettiget til at få støtte". Men styrelsen er ikke til bunds i samtlige ansøgninger endnu, lyder det.

Kommuner kan højst få dækket 40 pct. af et projekts omkostninger og maksimalt 30 mio. kr. per projekt. Derfor vil kommuner stå med store ekstraudgifter, mens andre projekter kan blive afvist på grund af puljens størrelse på 150 mio. kr.

Det er Miljøstyrelsen, der administrerer støtteordningen. Det skal blandt andet gå til at stabilisere mod erosion, så stigende vandstande og stormfloder ikke fjerner og destabiliserer kyststrækninger. Også oversvømmelser af boligområder og butikker kan modvirkes med mere kystbeskyttelse.

Kristian Hansted medgiver, at ansøgningerne svarende til cirka en mia. kr. "er et markant beløb".

- Det er et tegn på, at kommuner og borgere er klar til at få gjort noget ved de problemer, som de står over for med oversvømmelser, siger han.

Om puljen skal øges for at imødekomme flere projekter til kystbeskyttelse, er et politisk spørgsmål, fastslår Kristian Hansted.

Minister vil ikke love flere penge

Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger til DR, at man fra regeringens side ikke nødvendigvis har i sinde at hæve støttepuljen, selv om flere ansøgere kan blive afvist.

- Det er ikke meningen, at staten skal finansiere hele indsatsen. Hovedparten skal finansieres af grundejerne og dem, der ejer de værdier, der skal beskyttes, siger miljøministeren.

Sidste efterår blev Danmark ramt af en stormflod, der blev takseret som en 100-års-hændelse. Det var altså en hændelse, der statistisk set kun forekommer med 100 års mellemrum.

Høje vandstande tilsat kraftig vind fra øst pressede vandet ind i de sydlige bælter. Det skabte stormfloden, der knuste sommerhuse og både og brød gennem diger, hvilket resulterede i store oversvømmelser. I dele af Sønderjylland blev der målt vandstande, der var mere end to meter over daglig vande.

Flere af den type stormfloder kommer man til at se flere af i Danmark i de kommende år, fastslår Karsten Arnbjerg-Nielsen, der er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

- Fremover bliver stormfloderne større, end de har været tidligere, og de vil komme hyppigere. I de mest konservative scenarier kommer vi til at se lignende stormfloder hvert tredje eller femte år i slutningen af dette århundrede, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Hvilke projekter der får tildelt midler i år, vil blive besluttet inden årsskiftet. Puljen har eksisteret siden 2020, hvor der i alt er uddelt 580 mio. kr. til kystbeskyttelse.

/ritzau/