
Når politiet finder fanger kriminielle for genfinder tyvekoster er det ikke altid at genstadene tilbage til de rette ejermænd. Derfor bliver der afholdt politiauktioner. Til det har politikredsene Nordsjællands, Københavns Vestegns, Midt- og Vestsjællands samt Københavns Politi gennem et stykke tid samarbejdet med Laurtiz.com.
Nu har auktionshuset indgået en aftale med den femte af landets i alt 12 politikredse. Således har man indgået en aftale med Nordjyllands Politi om salg af hittegods og koster fra politikredsen. Aftalen løber fra oktober 2024 og tre år frem. Det oplyser Lauritz.com i en pressemeddelelse.
- Vi sætter stor pris på at være blevet valgt som samarbejdspartner af endnu en politikreds. Vi har et ønske om at være danskernes foretrukne auktionshus, og vi er glade for nu at kunne præsentere endnu en landsdel i vores gode samarbejde med politiet, siger Anders Gudmundsson, COO i Lauritz.com.
Hvad, der kommer på auktion via samarbejdet med Nordjyllands Politi, afhænger naturligvis af politiets arbejde. Varerne er typisk koster, uafhentet hittegods og andre emner, hvor det ikke har været muligt at finde ejerne.
Erfaringer fra Lauritz.com samarbejde med de andre politikredse viser, at udover cykler, er de oftest udbudte varer designermøbler, værktøj, smykker, ure og kunst.
Vil tilbyde billige varer for bæredygtighedens skyld
Som noget nyt i samarbejdet i Nordjylland vil Lauritz.com også udbyde mindre kostbare emner som cykelhjelme, klapvogne, kufferter og andet med en værdi på omkring 500 kr. Dette er et nyt tiltag, som Lauritz.com har indført ud fra en bæredygtighedslogik.
- Emner med en værdi på under 500 kr. vil normalt blive destrueret. Det synes vi er synd, og selvom vi ikke rigtig kan lave forretning på at fotografere, eksponere og behandle emner af en sådan værdi, så vil vi gerne hjælpe dem med, at de undgår destruktion og i stedet få nyt liv hos nye ejere, siger Anders Gudmundsson.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.