dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Lyngby Rådhus er nomineret til pris
Rådhuset er blevet renoveret for 364 mio. kr.
Foto: Lyngby-Taarbæk Kommune

Efter kritik:
Lyngby Rådhus er nomineret til pris

Det nyrenoverede rådhus er sammen med 17 andre bygninger på longlisten til Renoverprisen 2025.

LYNGBY-TAARBÆK: Der har været mange problemer med renoveringen af Lyngby-Taarbæk Rådhus, men nu er der positive nyheder. Rådhuset er nemlig blandt de 18 longlistede til Renoverprisen 2025.

Alle bygninger på listen er det, Renoverprisen kalder "renovering i særklasse" og inkluderer et hav af forskellige typer bygninger.

- Projekterne, der er med i år, viser på fornem vis, hvordan vi kan bruge eksisterende byggeri til på én og samme tid at skabe funktionelle rammer for fremtiden, spare ressourcer og sikre kæmpe bygningskulturel værdi ved at renovere og transformere fremfor at rive ned. Longlisten repræsenterer hele landet – fra større byer til landdistrikter – og giver et fantastisk billede af, hvor vigtig renovering er i udviklingen af vores bygningskultur, siger nomineringsudvalgets formand, Henrik Mielke.

Om det nye Lyngby Rådhus skriver Renoverprisen, at "Projektet udmærker sig særligt ved at have ventilationsløsninger integreret i et specialdesignet møbel, der følger husets karakteristiske buede form, og som balancerer tekniske løsninger med bevaring af arkitektonisk kvalitet."

Derudover påpeges det, at renoveringen har bibeholdt bygningens oprindelige funktion og derved fremhæver bygningstypens betydning som en central og markant demokratisk institution.

De 18 nominerede bygninger
  • 70’er villa i nye klæder, Thy.
  • Bindesbøll projektet, Risskov.
  • Bygning 208 – De unges hus på DTU Lyngby Campus.
  • Den røde by i Nordhavn, København.
  • Havnegade 16, Odense.
  • Hedeskov Center for Regenerative Practice, Rønde.
  • Lyngby Rådhus.
  • Obelhus – 65 svanemærkede boliger, Aalborg.
  • Pakhus 47, København.
  • Saftstationen i Damme, Møn.
  • Sankt Peders Stræde 19, København.
  • Svalehøj, Langeland.
  • Thoravej 29, København.
  • Ukendeligt gammelt byhus, Faaborg.
  • Dansehallerne, Kedelhuset, København.
  • Det gamle æggepakkeri, Randers.
  • Københavns Universitet Bibliotek, Nord, København.
  • Ryegaard Fårestald, Kirke Såby.

Læs mere om de nominerede her.

138 mio. kr. over budget

Det er ikke først gang, at der bliver sat ekstra fokus på det nye rådhus. Tilbage i efteråret 2024 blev det kendt, at renoveringen blev 138 mio. kr. dyrere end først planlagt. Det betød, at den samlede pris endte på 364 mio. kr. 

Ifølge kommunens borgmester Sofia Osmani (K) kunne den nye pris forklares med stigende byggepriser og 800 ekstra opgaver, som fulgte med renoveringen.

- Det er selvfølgelig aldrig tilfredsstillende, at budgetterne ikke holder, men jeg vil sige, at det er forventeligt. Der vil opstå uforudsete ting i et byggeprojekt af den her størrelse og kaliber, så jeg er ikke overrasket eller chokeret, sagde hun på daværende tidspunkt til Sjællandske Nyheder.

Omkring samme tid kom det frem, at Lyngby-Taarbæks byplanudvalg samtidig har givet sig selv dispensation fra bygningsreglementets krav om tilgængelighed, da det ville koste en million kroner at opfylde dem.

Det betød, at kravene for handicapadgang ikke var opfyldt i det renoverede rådhus.

Sofie Osmani og viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) kritisererede forvaltningen for manglende høring af handicapråd i sagen.

SRS

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.