dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Med frister vil minister effektivisere grøn sagsbehandling
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) fremsætter onsdag et lovforslag, der skal give klagenævn mulighed for at sætte tidsfrister for, hvornår borgere skal uddybe klager over opstilling af solceller og vindmøller. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Med frister vil minister effektivisere grøn sagsbehandling

"Bureaukrati og bøvl" er med til at forsinke opstilling af sol og vind, siger minister.

Det skal gå hurtigere og foregå mere gelinde, når myndighederne behandler klagesager om opstilling af vindmøller og solceller og andre grønne energiprojekter. Det skal ske ved, at myndighederne fremover kan stille tidsfrister for, hvornår en klage skal uddybes.

På den måde skal "bureaukrati og bøvl" forhindres, lyder det fra erhvervsminister Morten Bødskov (S), der i denne uge fremsætter et lovforslag.

Klagenævnene får med lovforslaget redskaber til at sikre, at sagsbehandlingen ikke går i stå på grund af manglende samarbejde fra en af parterne i sagen, og at sagsbehandlingen foregår så effektivt som muligt.

Lovforslaget fremsættes med udgangspunkt i en ny redegørelse fra Erhvervsministeriet, der viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men at bureaukrati og bøvl er en stopklods.

Af redegørelsen fremgår blandt andet, at 18 pct. af virksomhederne mener, at det er svært at forstå nye krav, standarder og lovgivning,

- Erhvervslivet er klar, men desværre spænder bureaukrati og bøvl ofte ben for grønne milliardinvesteringer. Derfor vil regeringen nu sætte tempo på myndighedernes behandling af grønne energiprojekter, siger Morten Bødskov.

Strander i klagenævn

Når en kommune har truffet de nødvendige afgørelser for, at der kan rejses fx en vindmøllepark, kan der klages over disse afgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet eller Energiklagenævnet.

Men ufuldstændige klager eller andre brister i samarbejdet mellem myndigheder og klagere kan betyde, at klagenævnenes afgørelser trækker ud.

Nævnene oplever eksempelvis at modtage klager, hvor det enten slet ikke fremgår eller ikke fremgår klart, hvad der klages over, f.eks.: ”Jeg vil klage over xx kommunes afgørelse om xx vindmøllepark”, uden at det fremgår, hvad ved kommunens afgørelse, der klages over. En sag ligger stille i nævnene i den periode, hvor nævnene forsøger at få klageren til at uddybe sin klage så meget, at de kan starte behandlingen af sagen.

Derfor vil regeringen sikre, at nævnene har de redskaber, der skal til, så de kan sikre fremdrift i sagsbehandlingen, og at klagesager ikke bevidst kan trækkes i langdrag som et redskab til at f.eks. forsinke etableringen af en vindmøllepark.

Stor interesse

Ifølge Morten Bødskov er den hurtigere sagsbehandling nødvendig, fordi der er "stor interesse" fra udlandet i Danmark, når det handler om grønne investeringer.

Han kalder hastighed for "det nye konkurrenceparameter".

- Hvis tempoet er langsomt i Danmark, hvis klageprocesserne er bøvlede, og der bliver lavet benspænd, så er verdensmarkedet for grøn energiproduktion i dag sådan, at så flytter de bare investeringerne.

- For dem er det ligegyldigt, om det bliver Danmark, et andet sted i Europa, Kina eller USA.

Lovforslaget modtages med åbne arme hos brancheorganisationen Green Power Denmark, der glæder sig over, at regeringen begynder at "tage livtag med bøvlede klageprocesser".

- Sidste år tilsluttede vi kun en kommerciel vindmølle på land. Kommunerne vil gerne have grøn energi, men de drukner i miljøbureaukratisk kviksand og kafkaske myndighedsprocesser, siger Camilla Holbech, afdelingschef for vedvarende energi og internationalt samarbejde i Green Power Denmark, i en skriftlig kommentar.

Morten Bødskov forventer, at de nye regler fra lovforslaget, der fremsættes onsdag, kan være på plads inden sommerferien, hvis "alt går vel".

/ritzau/dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.