En af de største spillere i dansk byggeri, Dansk Boligbyg A/S, er taget under konkursbehandling. Det erfarer Licitationen fra flere af hinanden uafhængige kilder og bekræftes af kurator Henrik Steen Jensen, advokat og partner hos advokatfirmaet Holst.
Dansk Boligbyg A/S udfører bolig- og institutionsbyggerier i hoved- og totalentrepriser samt renoveringsopgaver i hovedentreprise. Virksomheden omsatte i 2022/23 for 1,5 mia. kr., men tjente kun knap otte mio. kr. på bundlinjen.
Virksomhedens nettomargin - som er årets resultat sat i forhold til omsætningen - har i de seneste fem regnskabsår ligget mellem 0,5 og 2,5 pct.
Ifølge den seneste analyse af entreprenørerbranchen, som Licitationen har udarbejdet, var Dansk Boligbyg A/S den 15. største entreprenør herhjemme målt på omsætningen.
Det har endnu ikke være muligt at få en kommentar fra direktør Anton Nørgaard. I sidste års regnskab skrev ledelsen, at resultat for 2022-23 var lavere end forventet og ikke tilfredsstillende.
- Det har været et vanskeligt år for entreprenørbranchen, og årets resultat for Dansk Boligbyg er også påvirket af de voldsomme udsving i markedet som følge af krigen i Ukraine og eftervirkninger af Corona-pandemien i form af rentestigninger, leveranceudfordringer samt ikke mindst voldsomme prisstigninger, lød det.
Dansk Boligby har kontorer i flere byen, men hovedsædet ligger på Erhvervsbyvej i det sydlige Horsens
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.