dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Milliardinvesteringer i infrastruktur og grøn omstilling sender Sweco på medarbejderjagt
Sweco er rådgiver for Energistyrelsen på Energiøen i Nordsøen. I den forbindelse etablerer Sweco et center of excellence omkring energiøer. Visualisering: Sweco

Milliardinvesteringer i infrastruktur og grøn omstilling sender Sweco på medarbejderjagt

Kraftig efterspørgsel efter grøn omstilling og forsyningssikkerhed samt milliardinvesteringer i infrastruktur får Sweco til opruste yderligere indenfor energi, vand, klima, miljø og infrastruktur. Arbejde med energiøen i Nordsøen fylder især.

Udbygningen og vedligeholdelsen af infrastrukturen, den grønne transition af energisektoren og behovet for klimatilpasning er markante opgaver forbundet med store investeringer nu og i de kommende år.

Det mærker man hos arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco, hvor efterspørgslen efter specialistkompetencer indenfor energi, vand, klima, miljø og infrastruktur er så høj, at rådgiveren ser mulighed for at udvide forretningen med 80 ekstra medarbejdere, oplyser virksomheden i en meddelelse.

- Vi har haft en meget positiv udvikling i forretningen. Forklaringen er bl.a., at vores specialister sidder med nøglen til at løse mange af de store opgaver, vi som samfund står overfor netop nu. Vi oplever stor efterspørgsel efter vores kompetencer på tværs af afdelinger, og ordrebogen er fyldt op med spændende projekter, forklarer Jes Hansen, direktør for Infrastruktur, Vand & Miljø.

Senest har Infrastruktur-divisionen vundet projekter, hvor bæredygtighed er omdrejningspunktet, nemlig Vejdirektoratets og Banedanmarks InfraLCA-værktøj og et projekt om test af køreledninger til tung transport mellem Femern og Øresund. Divisionen oplever også øget efterspørgsel efter bæredygtighedsydelser fra forsyningsselskaberne.

Energiøordre giver travlhed

Det er dog ikke kun den transportmæssigt indfrastruktur, der har givet travlhed hos Sweco. Selskabet således i juli en store aftale inden for energimæssig infrastrultur.

Her blev virksomheden valgt som rådgiver for Energistyrelsen på udviklingen af udbuddet af Energiøen i Nordsøen. Projektet beskæftiger mange medarbejdere i Sweco på tværs af seks lande og bliver brugt som afsæt til at opbygge kompetencer til andre lignende energiø-projekter rundt om i verden. Således er ambitionen at opbygge et center of excellence på energiøer, hvortil Sweco også søger ekstra medarbejdere. 

- Vi søger fagspecialister og projektledere, der ser fordele i vores integrerede tilgang, og som vil og kan samarbejde på tværs af fagligheder. Vores vækst og udvikling betyder også, at vi investerer i efteruddannelse og opkvalificering af medarbejdere særligt indenfor bæredygtighed, hvor vi det forgangne år har haft godt 200 medarbejdere på kurser i bæredygtighed. Vi vil være den rådgiver indenfor anlæg og infrastruktur, der ved mest om, hvordan vi præger vores kunders projekter i en grønnere retning, siger Jes Hansen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.