Minister-beklagelse banede vejen for økonomiaftale
Et beklagende brev fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ryddede en afgørende forhindring af vejen, så KL og regeringen torsdag aften kunne indgå årets økonomiaftale, fortæller KL-formand Martin Damm (V) til Kommunen.dk. Beklagelsen gjaldt en bemærkning i et lovforslag om affaldsforbrænding, som KL havde kaldt et brud på spillereglerne, og som havde fået flere borgmestre til at true med sagsanlæg.
Ministeriets brøde var at beskrive, hvordan kommunerne kunne finansiere mulige tab ved en konsolidering af affaldsforbrændingssektoren.
KL kaldte det at "anvise kommunernes kassebeholdninger som finansieringskilde for konsekvenserne af et lovforslag", og selv om det ikke på den måde havde noget at gøre med økonomiaftalen, var dette mulige indgreb i kommunernes økonomiske dispositionsret var blevet udråbt som showstopper for forhandlingerne.
Emnet er imidlertid ikke nævnt med et ord i aftaleteksten, og når showet alligevel ikke stoppede, skyldtes det med Martin Damms ord, at problemet blev fjernet med brevet fra ministeren. Ministeren beklagede at have bragt emnet op, og dermed var vejen banet for en aftale uden mislyde.
Abonnenter på Kommunen.dk kan læse hele artiklen her.