dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Morsø taber stort på investering i obligationer

KORT NYT2. DEC 2022 9.31

MORSØ: Det har været et dårligt år for flere kommuners investeringer, og de dårlige tider har i høj grad også ramt Morsø Kommune. Her har økonomiudvalget for nyligt efter flere fald i værdien i kommunens obligationsbeholdning valgt at stoppe blødningen, og derfor har man måttet realisere et tab på 16,2 mio. kr., skriver Nordjyske.

- Vi har i samråd med vores rådgiver Jyske Capital valgt at lægge om til korte fleks-obligationer. Vi har en tro på, at vi herved over nogle år kan hente det negative afkast hjem igen. Vi gik ind i den nuværende investering på et ekstremt uheldigt tidspunkt, men hvis du for et år siden havde spurgt mig, om der kom krig i Europa, rentestigning, inflation og priseksplosion, ville jeg have afvist det, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).

Det negative afkast er delt op i et realiseret kurstab på 7,81 mio. kr. og et urealiseret kurstab på 8,41 mio. kr. Det sidstnævte bliver dog til et realiseret tab ved salget af denne del af obligationsbeholdningen. Kommunens formueværdi var ved udgangen af oktober ca. 100 millioner kr. efter et tab på 11,81 procent i år.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.